Frederik Løchte Nielsen mødte i dag Liam Broady (GRB) i første runde ved challenger turneringen Levene Gouldin & Thompson Tennis

Trods en til tider svigtende serv vandt Frederik Løchte Nielsen kampen 6-1 4-6 6-2

Kampreferat:

Løchte startede med at bryde sin modstander, 1-0, for derefter at vinde sit eget serveparti, 2-0.

Løchte fortsatte de gode takter og brød endnu engang, 3-0, for derefter at holde serv, 4-0.

I et parti der blandt andet bød på en klasse returnering fra Løchte, og en senere stopbold som afgjorde partiet, brød Løchte endnu engang sin modstander, 5-0.

Løchte missede dog muligheden for at uddele et æg, da Liam Broady brød Løchte til stillingen 5-1.

Løchte virkede dog stadig ovenpå og i det efterfølgende parti brød han Broady rent, 6-1. Eneste minus måtte siges at være Løchtes til tider svigtende serv.

Løchte kæmpede videre med serven i starten af andet sæt, men bragte sig foran 1-0.

Broady holdt herefter serv for første gang i kampen, 1-1. Løchte lod sig dog ikke skræmme og holdt igen serv, 2-1.

Broady formåede igen at holde serv og udlignede til 2-2, Løchte tog dog næste parti rent, og presset var i den grad stadig på Broady 3-2.

I det efterfølgende parti viste Løchte stor agressivitet, og spillede sig også til en breakchance, men måtte se chancen passere, dermed udlignede Broady til 3-3.

Løchte bragte sig foran 4-3, mens Broady derefter for første gang i kampen holdt serv rent og udlignede til 4-4.

Løchte havde stadigvæk ikke fået styr på sin serv, og det kom til at koste, Broady brød til stillingen 4-5, og havde dermed muligheden for at serve sættet hjem.

Trods hele to breakbolde, måtte Frederik Løchte se andet sæt glide af hånden, Broady vandt sit serveparti, 4-6.

Løchte startede tredje sæt med at fyre 2 serveesser afsted, og endte med at tage partiet, 1-0. Jeres skribent sad og håbede det måske kunne være et vendepunkt, da serven utvivlsomt var Løchtes største modstander, og ikke Broady.

Løchte spillede sig i det efterfølgende parti frem til to breakbolde, han nappede den første, og bragte sig dermed foran 2-0.

Løchte havde dog stadig ikke fået helt styr på sin serv, han måtte blandt andet afværge en breakbold inden han tog partiet, 3-0

Broady reducerede herefter til 3-1, blot for se Løchte bringe sig foran 4-1, Broady råbte ukvemsord, og var tydeligvis utilfreds med sit spil.

Broady vandt dog sit efterfølgende serveparti og reducerede til 4-2, Løchte satte dog maksimalt pres på Broady ved også at holde serv og bringe sig foran 5-2.

Løchte pressede på i Broadys serv, og det gav pote, da han spillede sig frem til 2 matchbolde, han udnyttede den første og vandt dermed sættet 6-2

Løchte møder nu Matija Pecotic (CRO) som slog sin landsmand Ante Pavic 7-6(5) 6-4.

Forrige artikelDansk U12 mester starter godt i Belgien
Næste artikelTE U14 EM: Sebastian Grundtvig videre trods energi-mangel i varmen efter suveræn start
Lars Ostenfeldt
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.