Efter en træg start på 2020 har Mikael Torpegaard atter fundet topformen, da han vandt sin 3. ATP Challenger titel i Ohio

25-årige Mikael Torpegaard fik ikke det store resultatmæssige udbytte “down under”, da han både tabte sin første kamp ved en ATP Challenger i Ny Kaledonien og ved kvalifikationen til Australian Open, og da danskeren vendte tilbage til USA, blev det heller ikke til sejr ved ATP Challenger i Dallas.

Foto: @stevesteinhardt/@clechallenger – Mikael Torpegaard sammen med sin manager og træner

Både Torpegaard selv samt både hans manager David Kass og træner Balazs Novak, som ses herover sammen med danskeren, har dog bevaret troen på, at skuden ville vende, og årets første sejr kom, da Torpegaard i ved ATP Challenger turneringen Cleveland Open i Ohio vandt 6-2, 6-3 i 2. runde (R32) efter at han var oversidder i 1. runde.
Kampen kan  genses herunder.

Sejren blev fulgt op med endnu en sejr i 1/8-finalen mod 8. seedede 22-årige Michael Mmoh, der som junior var rangeret som no. 2, og han har været kortvarigt i top 100 på ATP-ranglisten.
Torpegaard vandt et tæt opgør, hvor han vandt både 1. sæt og 3. sæt i tiebreak, dog blev den sidste vundet så sikkert som 7-0, og sejrscifrene lød på 7-6(3), 4-6, 7-6(0).
Kampen kan geneses herunder.

Sejrsrækken fortsatte i kvartfinalen, hvor Torpegaard levede op til favoritværdigheden, da han vandt 6-4, 6-4 over ranglistens no. 433 Raymond Sarmiento (USA), som ligeledes kan genses.

Sejre giver som bekendt selvtillid, og Torpegaard var derefter suveræn i semifinalen, hvor han vandt 6-1, 6-1 over 32-årige no. 330 Thomaz Bellucci (BRA), der for snart 10 år siden havde sin højeste rangering som no. 21 på ATP-ranglisten.

I finalen mod 21-årige no. 265  Yosuke Watanuki (JPN) var Torpegaard på sejrskurs efter 6-3 i 1. sæt, men et lille fald i koncentrationen blev udnyttet af japaneren, der vandt 6-1 i 2. sæt, hvorefter danskeren i 3. sæt genfandt kontrollen og vandt 6-3, 1-6, 6-1.
Semifinalen og finalen kan ligeledes genses.

Torpgaard har fremsendt ovenstående billeder samt yderligere de 3 billeder herunder til Tennisavisen. Billederne krediteres @stevesteinhardt og @clechallenger

Forrige artikelDavis Cup: Thomas Kromann takker af efter 9 år med styrmand Carlsen
Næste artikelKampe uge 9: WTA top i Doha. ATP 500 i Dubai og Acapulco. Torpegaard på hjemmebane. Clara og Holger 25K
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.