Mikael Torpegaard og Herkko Pollanen manglede de berømte marginaler, da de tabte semifinalen i double 16-18 i match-tiebreak
Som tidligere omtalt blev Mikael Torpegaard sendt ud af 2016 COLUMBUS II CHALLENGER i 1. runde af 1. seedede Taylor Harry Fritz, men han var til gengæld meget tæt på at gå helt til finalen i double sammen med hans finske team-kammerat fra Buckeys, Herkko Pollanen.
Det dansk-finske par indledte med sejr i 1/8-finalen over Matthew Mendez/Hunter Tubert (USA) 6-4, 6-3, hvorefter de i kvartfinalen vandt over 2. seedede Hans Hach Verdugo (MEX)/Dean O’Brien (RSA) 6-4, 4-6, [10-6].
Torpegaardand Pollanenwith a nice doubles win over the No. 2 seed today at the Columbus Challenger. pic.twitter.com/qLL7EisZun
— Ohio State M Tennis (@OhioState_MTEN) 24. november 2016
I semifinalen mødte de det 4. seedede par David O’Hare (IRL)/Joe Salisbury (GBR), som de havde godt styr på i 1. sæt, der endte 6-1 til Mikael og makker, som i 2. sæt havde hele 5 break-muligheder, men da de kun udnyttede den ene, og modstanderne udnyttede 2 af deres 3 muligheder, måtte kampen afgøres i en match-tiebreak. Normalt spilles en match-tiebreak til 10 eller indtil et par har 2 overskydende point, men afgørelsen trak ud, indtil O’Hare og Salisbury vandt den sidste afgørende bold til 1-6, 7-5, [18-16].
Really excited to welcome these two guys to the OSU Tennis Family. Two of the country’s best. #GoBucks RELEASE: https://t.co/eRdjFa236t pic.twitter.com/I5AHdogiO0 — Ohio State M Tennis (@OhioState_MTEN) 15. november 2016
Da turneringen foregår i Columbus på Buckeye’s hjemmebane i Ohio, var det naturligt at give flere af Torpegaards team-kammerater fra Ohio State University wildcard til turneringen, heriblandt til 18-årige John McNally (USA), som de netop har indgået aftale med.
McNally takkede for tilliden ved at sende sin nye team-kammerat Herkko Pollanen ud i 1. runde, hvorefter han i 1/8-finalen tabte 4-6, 3-6 til 3. seedede no. 141 Henri Laaksonen (SUI).
John McNally claims first ATP Challenger main draw victory on Tuesday. #GoBucks
MORE: https://t.co/VNXYvrQcsp pic.twitter.com/2euY1TrA52
— Ohio State M Tennis (@OhioState_MTEN) 23. november 2016
Buckeyes sædvanlige 2. single Hugo Di Feo (CAN) havde ligeledes wildcard, og han tabte i 1. runde knebent til no. 364 Mikelis Libietis (LAT) 7-5, 2-6, 6-7(3).
Martin Joyce (USA), som også spiller for Buckeyes tabte ligeledes i 1. runde, 6-7(5), 2-6 til Kevin King (USA).
De øvrige deltagere fra Buckeyes blev slået ud i kvalifikationen.
No. 421 Peter Kobelt (USA), der for et par år siden var 1. single hos Buckeyes, vandt i 2. runde 7-6(5), 6-4 over 211 Mitchell Krueger (USA), der i sidste uge sendte Torpegaard ud i 1. runde i Champaign, hvorefter Kobelt i kvartfinalen tabte 4-6, 5-7 til Henri Laaksonen, der i semifinalen møder 6. seedede no. 232 Tennys Sandgren (USA).
I den anden semifinale mødes 4. seedede Stefan Kozlov (USA) og 8. seedede no. 284 Sam Barry (IRL), der i kvartfinalen vandt 6-4, 7-6(2) over 1. seedede Fritz.
Tilføjelse:
I forbindelse med lørdagens “GAME” i Football, som samler masser af tilskuere, blev Francesca Di Lorenzo og Mikael Torpegaard for øjnene af 110.000 tilskuere hædret for deres præstationer (vinder hos kvinderne og finalist hos mændene) forleden ved National Indoor Intercollegiate Championships