Mikael Torpegaard har fået wildcard til en ATP Challenger, og hans debut kan følges på Livestream mandag kl. 21
Da Mikael Torpegaard inden sommerpausen fra college blev spurgt, om han som følge af den sportslige succes havde planer om at tage springet og forlade college for at satse på at spille tennis som professionel på fuld tid, var svaret at det tidligst bliver i 2017.
Til gengæld har han efterfølgende fortalt, at han sideløbende med det næste år på college også vil få mulighed for at spille nogle internationale turneringer på ITF eller Challenger niveau.
I denne uge spiller den 22-årige dansker sin første ATP Challenger turnering, idet han har fået et wildcard til hovedturneringen i 2016 Columbus Challenger i Ohio, hvor han får debut mandag aften kl. 2100 mod Nicolas Meister (USA), der er no. 295 på ATP-ranglisten, hvor Mikael er no. 644.
Turneringen kan følges på Livestream.com, hvor kampene på Court 1, hvor Mikael spiller, formentlig bliver vist herunder, selvom banen her betegnes som Centrecourt
Livestream-dækningen starter kl. 1700cet med 2 kvalfinaler, hvor 1. seedede (187) Noah Rubin (USA) møder (655) Jared Hitzik (USA).
Derefter følger 3. seedede (398) Mikelis Libietis (LAT) vs. (WC) Hunter Tubert (USA), hvorefter der spilles en kamp i 1. runde af hovedturneringen (238) Tommy Paul (USA) vs. (WC) (1757) John Mcnally (USA), inden Mikaels kamp spilles tidligst kl. 2100cet.
Desuden er planlagt 2 kvalfinaler på Court 3, som på Livestream betegnes som Court 1.
Kl. 17 indleder 4. seedede (409) Erik Grepaldi (ITA) vs. 7. seedede (643) Gonzales Austin (USA) efterfulgt af 2. seedede (341) Roberto Quiroz (ECU) vs. 5. seedede (494) Luke Bambridge (GBR).
Mikael har også fået wildcard i double, hvor han spiller sammen med sin finske college makker Herkko Pollanen. De møder i 1. runde David O’Hare (IRL)/Joe Salisbury (GBR).
Mange husker formentlig, at O’Hare flere gange – med succes – har spillet double sammen med Frederik Løchte Nielsen.
Blandt de øvrige deltagere i turneringen er no. 292 Lloyd Glasspool (GBR), som Asger Hess-Olesen tidligere har lavet dette portræt af i Tennisavisen – Fra college til ATP-touren
Glasspool, der tidligere har spillet på college sammen med Søren Hess-Olesen, møder i 1. runde no. 329 Hubert Hurkacz (POL).
No. 99 Benjamin Becker (GER) er seedet 1 i turneringen, hvor no. 126 Dennis Novikov (USA) er seedet 2, og no. 151 Austin Krajicek (USA) er seedet 3.
I tilfælde af sejr i 1. runde kan Mikael møde 4. seedede (159) Peter Polansky (CAN).