Frederik Løchte Nielsen kan atter følges på Livestream, når han mandag morgen møder 18-årig koreansk talent
Frederik Løchte Nielsen fortsætter med at rejse Verden rundt til ATP Challenger turneringer, og ifølge Tennisavisens oplysninger deltager han i 4 turneringer de kommende 5 uger.
I den kommende uge gælder det Gwangju Open Challenger i Korea, hvor Løchte i 1. runde møder 18-årige Soon Woo Kwon (KOR), der har wildcard til turneringen.
Den unge koreaner, der er no. 527 på ATP-ranglisten, og sidste år var i top 50 på ITFs junior-rangliste, vandt i slutningen af 2015 to $10.000 turneringer i Cambodia, og for en måned siden vandt han også en $10.000 turnering i Japan, hvor han derefter nåede henholdsvis kvartfinale og semifinale i tilsvarende turneringer.
Kampen kan følges på Livestream herunder som 3. kamp efter kl. 0500cet på Centrecourt, hvor der indledes med et lokalopgør mellem koreanerne (769) Yunseong Chung og (882) Yong-Kyu Lim, som begge har wildcard, efterfulgt af 7. seedede (202) Yan Bai (CHN), der møder endnu en wildcard-koreaner (852) Hong Chung.
Løchte er uden tvivl klar over, at han ikke må undervurdere sin modstander, hvilket fremgår af denne kommentar, som han fremsatte i en chat med Tennisavisens Lars Ostenfeldt
“Jeg tjekker kun en runde af gangen, så jeg kender kun min første runde modstander i morgen. Eller kender og kender – jeg kender hans navn og hans rangering 🙂 Jeg har aldrig set ham spille, så jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente, men hans rangering kombineret med hans alder tyder på, at han er en lovende spiller.”Selvom Løchte kun checker en enkelt runde, kan det dog oplyses, at modstanderen i en eventuel 2. runde meget vel kan blive 1. seedede no. 83 Ricardas Berankis (LTU), som i 1.runde møder kval-spilleren (802) Greg Jones (AUS).
Denne kamp kan ligeledes følges på Livestream som 3. kamp på court 1 herunder efter Jeremy Jahn (GER) vs. Riccardo Ghedin (ITA) efterfulgt af 5. seedede Alexander Sarkissian (USA) vs. Marinko Matosevic (AUS)
Løchte stiller op i double sammen med David O’Hare (IRL), og de møder tidligst tirsdag Jarryd Chaplin (AUS)/Alexander Sarkissian (USA).
Løchte har 3 gange tidligere mødt O’Hare, som bl.a. vandt og Løchte og Brunstrom i Champaign, og han har denne vurdering af chancerne
Løchtes planer for de kommende 5 uger
– Gwangju, Korea
– Træning
– Taipei, Taiwan
– Busan, Korea
– Seoul, Korea