Imens mange danskere stadig holdt traditionen omkring Mortens aften i hævd og enten havde dækket op med gås eller and, så var der også serveret en helt speciel slags and for Frederik Løchte Nielsen, da han i første runde at challenger turneringen i Knoxville, stod overfor australske James Duckworth

Løchte kunne dog ikke få “retten” ned, en til tider svigtende serv blev udslagsgivende, i en kamp hvor Løchte måtte se sig slået 7-6² 6-4.

Løchte står overfor Duckworth igen senere, men får denne gang hjælp til at fortære retten af Johan Brunstrom, når han, tidligst 23:30 spiller første runde i doubleturneringen samme sted. Link til livestream her  

Løchte og Brunstrom har i de seneste fire turneringer, vundet to og været i semifinalerne i de to andre, hvilket lover godt for den kommende uge. Denne gang er de seedet som nr. 3, men hvis de spiller op til deres bedste, kommer det nok ikke til at have den store betydning.

Forrige artikelSå er det nye nummer af Tennisavisen på gaden
Næste artikelMasters 2015 i London: Turneringen for tennisfeinschmeckere
Lars Ostenfeldt
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.