Frederik Løchte Nielsen og hans japanske makker tabte onsdag i 2. runde. Torsdag gælder det revanche mod formstærke Hyeon Chung
Det lykkedes ikke for den 4. seedede dansk-japanske double Frederik Løchte Nielsen/Toshihide Matsui at komme videre fra 2. runde, hvor de i et jævnbyrdigt opgør tabte 7-5, 4-6, [10-7] til [WC] Hyung-Taik Lee (KOR) / Danai Udomchoke (THA) i en kamp, som kunne følges på Livestream, hvor der fortsat er mulighed for at gense kampen.
I double bliver mange dueller vundet direkte efter serven, og derfor gælder det om at tage vare på de break-muligheder, man får. Det gjorde Løchte/Matsui. også i starten af kampen, hvor de brød modstandernes serv 2 gange i træk, men begge gange blev de selv brudt med det samme.
Herefter havde begge par fået bedre styr på egne server, og først ved stillingen 6-5 kom det næste break, som sikrede 1. sæt til Løchte/Matsui.
I japanerens serv ved stillingen 3-3 40-15 i 2. serv udlignede modstanderne med et par skarpe returneringer til 40-40, hvorefter de fik sættets eneste break på en dobbelt-fejl, og kampen skulle derfor afgøres i match-tiebreak, hvor Lee/Udomchoke havde marginalerne med sig i flere dueller, hvor de dygtigt reddede sig ud af pressede situationer.
Revanche-kamp mod Hyeon Chung på Livestream torsdag kl. 0600
Torsdag gælder det 2. runde i single efter sejren 5-7, 7-6(4), 7-5 over no. 173 Hiroki Moriya (JPN) – Challenger Seoul: Løchte slår japaner i tæt kamp og er klar til Chung revanche.
Frederik bekræfter i en kommentar efter kampen, at det mentale aspekt var medvirkende til at sikre sejren.
[quote_box_center]”Det var en utrolig kamp, der bølgede op og ned. Sjældent med umiddelbar seværdig tennis, men den bød på mange andre kvaliteter end lige det æstetiske – som fx det mentale.
Jeg følte mig hele tiden overbevist om, at jeg ville være i stand til at trække det længste strå. Det var kun ved 0-4 i tiebreaken, en sejr virkede fjern”[/quote_box_center]
Onsdagens modstander er 3. seedede no. 88 Hyeon Chung (KOR), som sidste uge vandt 6-0, 6-1 over Frederik i kvartfinalen og derefter vandt turneringen i Busan. Frederik har denne kommentar inden kampen
[quote_box_center]”Der er ingen tvivl om, at Chung er en god spiller, og naturligvis er inde i et stærkt moment. Jeg lægger ikke så meget vægt i sidste uges resultat mht. min approach til denne kamp. Jeg går på banen for at forsøge at vinde kampen og spille min chance. Ellers kunne jeg ligeså godt lade vær med at spille”[/quote_box_center]
Kampen spilles tidligst kl. 1300, som er 0600 dansk tid, og den kan følges på Livestream Seoul 2015 – Centre Court, hvor man også efterfølgende kan gense kampen, hvis man har sovet for længe.