Clara Tauson deltager i lighed med Philip Hjorth i ITF G2 Tennis TC Bakrum Dutch Junior Open 2017. Sensationelt med 2 danskere i kvartfinale I en grade 2 turnering i dag.

Vi har fra Søren Tauson modtaget:
Claras vej til kvartfinalen startede med en sejr i første kamp 6-2, 6-2 over  SEMENISTAJA, Darja (LAT).

I går kvalificerede Clara sig til kvartfinalen ved at vinde 6-2, 6-2 over en fremragende spiller fra Frankrig  PARRY, Diane.

Det blev en flot spillet kamp, som tjente begge spillere ære. Clara kom sejrrigt ud af kampen efter en taktisk godt spillet kamp med fremragende spil.

I dag ventede der så Clara en svær kvartfinale mod seeedet 2 den stærke russiske pige Daria Frayman. Clara og Daria har haft nogle drabelige opgør de seneste par år.

Clara starter kvartfinalen fantastisk med godt fokuseret spil fuldstændig efter gameplan med hendes velkendte agressive spil, som modstandere ofte har vanskeligt ved at dæmme op for. Den utroligt dygtige taktiker Daria Frayman gjorde sit allerbedste for at vende kampen til sin fordel, men Clara holdt stædigt fast og vandt 1. sæt 6-2. Frayman fortsatte sin strategi og den lykkes til fulde da hun vinder 2. sæt 0-6, som dog cifrene på trods var en meget tæt affære.

Stimen fortsatte i 3. sæt, hvor Daria Frayman bragte sig foran 0-2, og det var vanskeligt at se, hvordan Clara skulle komme ud af det fastlåste spilmønster som Frayman lagde for dagen.

Men med kampgejst, initiativ og en tro på egne evner samt en tilbagevenden til den offensive taktik formåede Clara på beundringsværdig vis at arbejde sig tilbage i kampen. På trods af Darias vinderslag og forcerede fejl fra Claras side. Clara formår at håndtere modgangen og fastholder sin gameplan og går fra banen som vinder af 3. sæt med 6-3 og kampen med 6-2, 0-6, 6-3.

Clara udviste en udholdenhed, som ikke set tidligere, så hun sender varme tanker til HIK’s kompetente trænerstab, som har gennemført hård og sej vintertræning med Clara. Det kom virkelig til udtryk i dag at hård og sej vintertræning lønner sig på den lange bane.

Dagen i dag skulle vise sig at overgå alles forventninger med såvel Philip som Clara, som vindere af deres respektive kvartfinaler.

Efter kampen måtte Clara direkte til behandling for en mindre skade, så hun forhåbentlig er klar til morgendagens semifinale.

Som ”icing on the cake” blev Clara valgt til turneringens ”player of the day” med alt hvad der hører sig til at TV-interviews, fotosessions mv.

Claras kvartfinale i double med den græske makker Petroula blev dog tabt i går, så nu kan Clara koncentrere sig fuldt og helt om semifinale opgøret i morgen.

Forrige artikelTo tjekiske topfavoritter tidligt checked ud af årets Wimpledon. Kvitova og Karo Pliskova slået ud
Næste artikelDagens kampe lørdag, 8. juli: Caroline Wozniacki møder Anett Kontaveit i 2. kamp på Court no. 1.
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.