Mikael Torpegaard er for andet år i træk seedet 1. ved NCAA D1 Men’s Tennis Single and Doubles Championships i single, og flere andre danskere er med i det stærke felt. Sigsgaard er med i single, medens Ingildsen, Torpegaard og Korsgaard alle er med i double. 

Dagens første runde kampe havde Mikael Torpegaard på papiret, og det var da også en velspillende Torpegaard der kom sikkert fra start ved de individuelle mesterskaber. Han stod i dagens første runde over for Thomas Lauren fra Oregon, og Torpegaard vandt 7-5 6-2. I anden runde møder Torpegaard Korey Lovett fra UCF.

I doublen skal Torpegaard og makkeren Herkko Pollanen på banen mod Mike Redlicki og Jose Salazar fra Arkansas i deres første runde. Kampen spilles torsdag nat dansk tid.

Christian Sigsgaard var i sin single oppe imod Sasha Gozun fra South Florida, og han måtte efter to sæt sig sig besejret med 6-1 7-6 (5).

Johannes Ingildsen og makkeren Alfredo Perez, seedet 3, var i deres første runde oppe imod Simon Freund og Morgan Mayes fra UC Santa Barbara, og her måtte parret fra Florida ud i match tie-break for at vinde kampen 4-6 6-3 10-7.

Henrik Heise Korsgaard og makkeren Jai Corbett fra Virginia Tech måtte i dag desværre forlade banen med et nederlag i bagagen. Parret tabte til Connor Curry og Bjorn Thomson fra Texas Tech med cifrene 0-6 6-4 10-6.

For de interesserede, kan man se lodtrækningen via dette link:

http://www.ncaa.com/news/tennis-men/article/2017-05-23/2017-di-mens-tennis-brackets-singles-and-doubles-championships

 

 

Forrige artikelCollege Tennis: Simon Friis Søndergaard og North Carolina taber i NCAA Men’s Tennis Championship Final
Næste artikelITF Antalya: Emilie Francati i semis både singles og doubles
Ondrej Kralik
Ondrej Kralik er 27 år, og har spillet i KB siden han var 8 år. Han har spillet på KB's 1., 2. ,og 3. hold og er desuden træner og sponsoransvarlig i KB. Ondrej er uddannet Tennis Coach og er rejsecoach både nationalt og internationalt. Desuden har han studeret på Campbell University i North Carolina fra 2009-2013 og har en Double Major i Marketing & Business Administration samt en Master in International Business Communication fra CBS i 2015.