Det blev ikke til mange kampe for de danske spillere der havde kvalificeret sig til NCAA Singles and Doubles Championships. Ingildsen og makkeren Perez tabte i anden runde i double, medens Torpegaard og makkeren Pollanen tabte i første runde. Torpegaard forsvarer ikke sin finaleplads fra sidste år, 3. runde blev endestationen. 

Mikael Torpegaard stod i sin anden runde over for Korey Lovett fra Central Florida, og det  blev til en overbevisende 6-1 6-1 sejr til Torpegaard som uden tvivl fik tanket selvtilliden op inden hans 3. runde kampe mod Thai-Son Kwiatkowski fra Virginia. 3. runde blev dog endestationen for Torpegaard der tabte til en velspillende Kwiatkowski med 6-1 7-6 (3). Der var dog ikke en Hr. hvem som helst Torpegaard tabte til, Kwiatkowski har siden da spillet sig frem til semifinalen hvor han nu møder Tom Fawcett fra Stanford.

I doublerækken blev det til en enkelt kamp for Torpegaard og Pollanen, idet de tabte en meget tæt kamp med 2-6 6-2 10-5 til Mike Redlicki og Jose Salazar fra Arkansas.

 

Johannes Ingildesen og makkeren Alfredo Perez havde spillet sig videre til anden runde, men det blev ikke til flere kampe derefter. Ingildsen og Perez en meget tæt kamp med 6-7 (4) 6-2 10-8 til Juan Benitez og Will Little fra Baylor.

En lang sæson er ved at være overstået for de danskere som i år har spillet på de forskellige colleges. For de fleste, så vil de næste par uger stå på lidt individuelle turneringer rundt omkring i verden i form af Future turneringer og nationale turneringer, men hvile og restitution er bestemt også noget som alle ser frem til. Selvom spillerne er gået på skolemæssigt sommerferie, så skal tennissen stadig holdes i gang, og der skal bygges på til næste sæson.

Selvom de danske spillere er ude, så er der stadig gode spillere blandt de sidste fire i singleturneringen…

 

Forrige artikelTE U14 Bucharest: Elmer Møller fortsætter stimen og er i finale
Næste artikelTE U14 Bucharest: Elmer Møller vinder stor titel i Rumænien
Ondrej Kralik
Ondrej Kralik er 27 år, og har spillet i KB siden han var 8 år. Han har spillet på KB's 1., 2. ,og 3. hold og er desuden træner og sponsoransvarlig i KB. Ondrej er uddannet Tennis Coach og er rejsecoach både nationalt og internationalt. Desuden har han studeret på Campbell University i North Carolina fra 2009-2013 og har en Double Major i Marketing & Business Administration samt en Master in International Business Communication fra CBS i 2015.