19-årige Johannes Ingildsen gik hele vejen og tog en single titel i hans første turnering efter start på University of Florida
Som tidligere omtalt har Johannes Ingildsen (Joe) efter starten på University of Florida spillet sig frem til finalen i 2016 Southern Intercollegiate Championships, der afvikles hos University of Georgia.
Joe er seedet 1 i single-rækken i den næstbedste række Division II Singles, hvilket dog ikke skal forstås sådan, at deltagerne hører til i Division II Men, da alle deltagerne fra Florida tilhører Division I, men i den aktuelle turneringen er det ifølge Tennisavisens oplysninger primært de spillere, som ikke har en rangering hos ITA, der er indplaceret i single-rækken Division II.
Joe levede fuldt ud op til sin seedning, idet han også vandt finalen i 2 sæt over Parker Wynn (Louisville) 7-6, 6-4.
Kampen kan genses på Youtube herunder
https://www.youtube.com/watch?v=G0NwhInrJns
Joe havde også deltaget i double, hvor han sammen med Chase Perez Blanco slog det 6. højeste rangerede dobbeltpar på ITA ranglisten 6-3. Derefter tabte de i kvartfinalen.
Joe fortæller, at han er super glad for at være UFL, hvor det er benhårdt med et stramt program i form af meget træning og skolearbejde. Han får dog rigtig god hjælp og støtte til begge dele.
At vinde finalen i hans første turnering var mere, end han havde turde drømme om.