Christian Sigsgaard fulgte med til 6-6 i første sæt, men effekten af 12 kampe i løbet af ugen bevirkede, at der ikke var mere energi tilbage
Efter at Christian Sigsgaard i september startede på The University of Texas, hvor det primære mål er at fortsætte sin tennis-mæssige udvikling, har han helt fra start markeret sig i en grad, så alle i college tennis-miljøet formentlig har bemærket, at Texas Longhorns har fået tilknyttet en ny spiller, som bliver en stor gevinst for holdet.
Portræt: Christian Sigsgaard afprøver hvor langt talentet rækker
Kontakten til Texas er bl.a. formidlet af Søren-Hess Olesen, som for godt et år siden forlod universitetet, efter at han kort forinden havde opnået at blive no. 1 på ITA College Tennis Ranking, som i øjeblikket toppes af en anden dansker, Mikael Torpegaard.
Dansk Tennis: Christian Sigsgaard slutter sig til Texas Longhorns
Kort tid efter ankomsten til Texas deltog Christian i sin første turnering, Porsche Napa Valley Tennis Classic, hvor han indledte med 3 sejre, og derefter gik videre til en shoot-out runde, hvor han nåede semifinalen.
College Tennis: Sigsgaard indleder med en række sejre
Ved den omfattende turnering 2016 Saint Francis Health System ITA Men’s All-American Championships har Christian som tidligere omtalt bøde deltaget i pre-kvalifikationen med 256 deltagere og selve kvalifikationen med 128 deltagere, og efter i alt 7 sejre på stribe siden sidste lørdag kvalificerede han sig til hovedturneringen, hvor han som omtalt efter yderligere 4 sejre nåede helt frem til søndagens semifinaler, hvilket undervejs har fået disse omtaler i Tennisavisen:
– College Tennis: Torpegaard og Sigsgaard videre i All-American Championships
– College Tennis: Sigsgaard sender Torpegaards double-makker ud
– College Tennis: Sigsgaard i semi efter 11 sejre på stribe. Torpegaard tabte kvartfinale
Søndagens semifinale var således 12. kamp siden starten i weekenden før, og Christian har erkendt, at han efter de mange kampe var godt mør, og han forventede efter de seneste kampe, at han ville kravle rundt på banen i den næste, men når først kampen var i gang, var det dog ikke helt så slemt.
I semifinalen mod Mikael Torpegaards team-kammerat Hugo Di Feo fra Buckeyes, fulgte Christian med til stillingen 6-6 i 1. sæt, hvorefter han kom bagud 1-5 i tiebreak, og selvom han var tæt på at indhente forspringet, tabte han sættet.
Herefter slog effekten af de 12 kampe på kort tid for alvor igennem, og i 2. sæt var der ikke meget kampenergi tilbage i tanken, og Di Feo vandt uden større problemer 7-6(4), 6-0 i semifinalen, som afsluttedes med to danske dobbeltfejl.
Hugo Di Feo møder i finalen 6. seedede Petros Chrysochos (Wake Forest), som i kvartfinalen havde besejret den 1. seedede Mikael Torpegaard 6-2, 6-4 og i semifinalen vandt han over Alfredo Perez (Florida) 7-5, 6-1.
Hugo will face Wake Forest’s Chrysochos in Monday’s final. #GoBucks
UPDATE: https://t.co/4ZygSNIBbV pic.twitter.com/Y4E9a6rm7v
— Ohio State M Tennis (@OhioState_MTEN) 9. oktober 2016
Finalen spilles mandag kl. 1700cet og kan – mod betaling – følges på http://FloTennis.com.
Der er links til turneringen på http://www.itatennis.com/events/itanationalchampionships/mensallamerican.htm.