En ny sæson for collegespillerne står for døren! For dem som har ventet på at høre om de danske spillere på college, holdkampene, sejrene, nederlagene, og alt hvad der hører til, er ventetiden nu forbi. De første holdkampe er blevet spillet og sæsonen er nu i gang. 

‘Break on four!!!’, Here we go boys!, Let’s go girls! Huge win on six!!! Go Hawks!! Stemningen, euforien, viljen, og gejsten til at vinde for sit hold er stor. Følelsen af at clinche og dermed vinde den afgørende match for sit hold i college er noget som alle collegespillere drømmer om. Sejrsrusen og glæden ved at vinde er naturligvis stor, det skal fejres, og gerne med det samme. Det kan dog ikke fejres alt for længe idet der næste dag skal spilles endnu en holdkamp. Med andre ord, der skal præsteres igen. Spillerne skal på arbejde, der skal vindes igen. Selv om man på papiret er favorit til at vinde, så kan man ikke regne med noget. Collegetennis får det bedste frem i alle. Alt kan ske- den lille kan vinde – den lille kan slå den store.

Den store sejrsrus og glæden ved at vinde en vigtig holdkamp blot 24 timer forinden, bliver nu efterfulgt af et kedeligt nederlag, følelserne hænger lidt for meget uden på tøjet og man tænker tilbage på hvad der egentlig skete. Turen hjem føles lang. Man finder pludselig ud af at man skal aflevere en engelsk stil dagen efter, og at man kun har skrevet en side. Coach siger: fys i morgen kl. 06.00. Nu virker det hele lidt mere uoverskueligt, turen blev lige det længere.

Det varer dog ikke længe før man kigger på sin roommate, man fortæller en joke, og hurtigt bliver stemningen lige det bedre. Man er sammen om det her, sejre og nederlag. Man kæmper for hinanden, og man kæmper for den person der står ved siden af en. Når alt kommer til alt, så ved man, at ens holdkammerat giver dig en hjælpende hånd når der er brug for det.  Nederlaget bliver glemt, der tages ved lære af det, og dagen efter slår man igen til bolden. Nu kommer de velkendte tilråb igen – Let’s go boys! Let’s go girls! Work hard – play hard!

College tennis er ikke blot sejre og nederlag på banen. Det er venskaber for livet. For dem som har været igennem systemet, så kan man godt huske nogle enkelte sejre og nederlag, men man husker mest de sjove busture, flyrejser, og fremlæggelserne i Business 404 med sin roommate og holdkammerat. Eller den fest med de ande atleter. Personlige op og nedture, savnet af den danske jordbærkage, ens familie, ens husdyr og ens venner. Det hele kan virke fjernt. Men man ved at man ikke er alene. Holdkammeraten som står ved siden af, er i samme situation. Sammen kommer man igennem det.

College er ikke blot med til at udvikle de danske spillers tennis, men det er også med til at udvikle dem til dygtige og kompetente unge mennesker med stor viden indenfor forskellige fagområder. College tennis er ikke blot sjov og spas, men det er tværtimod også hårdt arbejde og disciplin.

Der er ingen tvivl dog. De danske spillere som er i USA har et talent. De kan spille tennis og de kan studere. Forudsætningerne for at de får succes er gode. Denne sæson bliver lang og hård. Men det bliver også en sæson hvor de danske spillere kommer til at klare sig rigtig godt. Ingen tvivl.

Følgende danske spillere forventes i aktion dette semester:

Damer:

Frederikke Svarre, Penn St., freshman

Vanessa Timm, Boise State University, freshman

Emma Tranberg, University of Texas Rio Grande Valley, freshman

Sille Tranberg, University of North Texas, freshman

Emma Aaskov Henriksen, Keiser University, freshman

Laura Gaarde Andersen, Palm Beach Atlantic University, freshman

Sofie Boers, University of San Antonio Texas, freshman

Sofie Aamot Mønster, Rice University, freshman

Emma Rønholt, University of California Northridge, sophomore

Anna Signe Rasmussen, VCU, junior

Amina Hadzic, Murray State University, junior

 

Herrer:

Benjamin Hannestad, Arizona State University, freshman

Adam Larsen, Seminole State College, freshman

Johannes Ingildsen, University of Florida, sophomore

Simon Friis Søndergaard, UNC Chapel Hill, sophomore

Christian Sigsgaard, University of Texas, sophomore

Henrik Heise Korsgaard, Virginia Tech University, sophomore

Andreas Wejs, Eastern Florida State College, sophomore

Jonas Zacho Larsen, University of Iowa, junior

Sander Gjøls Andersen, San Diego State University, junior

Andreas Boers, Illinois State University, senior

Mikael Torpegaard, Ohio State University, senior

 

 

 

Forrige artikelVigtige opgør i herrernes DH-turnering
Næste artikelDagens kampe lørdag 27. januar: Wozniacki og Halep dyster om første Grand Slam titel og 1. plads
Ondrej Kralik
Ondrej Kralik er 27 år, og har spillet i KB siden han var 8 år. Han har spillet på KB's 1., 2. ,og 3. hold og er desuden træner og sponsoransvarlig i KB. Ondrej er uddannet Tennis Coach og er rejsecoach både nationalt og internationalt. Desuden har han studeret på Campbell University i North Carolina fra 2009-2013 og har en Double Major i Marketing & Business Administration samt en Master in International Business Communication fra CBS i 2015.