Mikael Torpegaard er videre til 1/8-finalen efter "dag på kontoret", mens Christian Sigsgaard måtte bruge 3 sæt mod Herkko Pollanen
Fredag afvikledes 2. runde af hovedturneringen ved 2016 Saint Francis Health System ITA Men’s All-American Championships, hvor danske Mikael Torpegaard er seedet 1.
Ved afviklingen af hovedturneringen kan man følge kampene på court 1-4, hvis man er villig til at betale 20 dollars for en måneds abonnement på http://FloTennis.com, hvilket undertegnede benyttede lejligheden til, da Torpegaard indledte dagens program på court 1, hvor han mødte Aron Hiltzik fra Illinois.
Samtidig blev sat kampe i gang på alle 12 baner, og som den første kamp i næste omgang skulle Christian Sigsgaard møde Torpegaards double-makker Herkko Pollanen fra Buckeyes, som holdet fra Ohio State University betegnes.
Mikael satte sig på kampen fra start, og inden længe havde han sikret sig en sikker sejr 6-2, 6-2, men desværre var der på court 10 en kamp, som var færdig en anelse tidligere, og derfor blev Sigsgaard og Pollanen kaldt ud til denne bane, hvor det ikke var muligt at følge med på livestream, og derfor var man henvist til at følge livescoren på http://streamingtennis.com/Tulsa/dual.html, hvilket ikke var den helt store fornøjelse, da danskeren hurtigt kom bagud 0-3 i 1. sæt.
Pollanen bevarede overtaget resten af sættet, som han vandt 6-2, men i 2. sæt kom Sigsgaard ind i kampen, og han vandt sættet 6-3, og på Ohio States twitter fulgte kort efter dette tweet, som både fortalte, at Mikael Torpegaard havde vundet sin kamp, og at to andre fra Buckeyes var i 3 sæt.
Day 2 of main draws are underway. Torp already won his singles match. Hugo and Herkkoare in their 3rd set of their matches. https://t.co/ySuBa0GtTa
— Ohio State M Tennis (@OhioState_MTEN) 7. oktober 2016
For Pollanen blev det også hans sidste sæt i single turneringen, idet Sigsgaard sikrede sig sejren 2-6, 6-3, 6-3 og fortsatte den meget lange stime af sejre, hvilket ikke gik ubemærket hen på Texas Tennis’ twitter, hvor man endvidere konstaterer, at Sigsgaards japanske team-kammerat Yuya Ito også er videre til 1/8-finalen.
More on Ito and Sigsgaard from @CoachMCenter as the Texas freshmen move on to the #TulsaITA 3rd round https://t.co/n86vnoztbM
— Texas Tennis (@TexasMTN) 7. oktober 2016
Sigsgaard erkendte efter kampen, at han er ved at være godt mør efter de mange kampe, men han håber, at der alligevel er plads til et par runder mere.
Selvom Pollanen tabte til Sigsgaard, blev det alligevel en god dag for Buckeyes, idet også Hugo Di Feo slap videre til 1/8-finalen efter sejr 2-6, 7-6(7), 7-5 over Or Ram Harel (Tulsa).
Sigsgaards modstander i 1/8-finalen bliver Max Tchoutakian (Baylor), som vandt 4-6, 7-6, 6-4 over 8. seedede Ronnie Schneider (North Carolina).
Helllllo, round of 16 ?
Max Tchoutakian(@BaylorMTennis) advances with a 4-6, 7-6, 6-4 win over Elliott Orkin(Florida) pic.twitter.com/4crOUZ7xvP — ITA Tennis (@ITA_Tennis) 7. oktober 2016
For Pollanen sluttede turneringen dog helt, idet han sammen med Torpegaard tabte i 2. runde i double 4-6, 5-7 mod Luca Corintelli/Thai-Son Kwiatkowski (Virginia).
Sidstnævnte er i øvrigt forsvarende mester i single, hvor han er seedet 2. Han klarede sig torsdag med nød og næppe videre til 1/8-finalen efter sejr 3-6, 7-6, 7-5 over Martin Redlicki (UCLA).
Torpegaards modstander i 1/8-finalen bliver svenske Gustav Hansson (Ole Miss), der er seedet 9-16. Svenskeren vandt i 2. runde over kvalspilleren Lukas Finzelberg (Oklahoma State).
Next up for @gustaaavhansson, the No.1 ranked player in the country, Mikael Torpegaard of Ohio State, Saturday. #cOMpete #TulsaITA
— Ole Miss Mens Tennis (@OleMissMTennis) 7. oktober 2016