Nu er det en kendsgerning. Den danske tennisspiller, Søren Hess-Olesen der til daglig spiller college tennis for Texas Longhorns er på den nyeste rangliste hos ITA (Intercollegiate Tennis Association) på den absolutte top, altså nr. 1.
Så vidt vides skriver Søren dansk tennishistorie med førstepladsen på ITA’s rangliste. I de senere år, er spillere der har været på en position som Søren, nået langt.
Steve Johnson, USA lå i 2012 nr. 1 på samme liste og er nu nr. 43 på verdensranglisten. Blaz Rola, Sloveninen lå nr. 2 på listen i 2013 og ligger nu nr. 101. Sidste års nr. 1 Marcos Giron, USA er stærkt på vej opad og er lige nu nr. 387.
Så der er store muligheder for Søren Hess-Olesen. Måske er det den næste danske topspiller på verdensranglisten.
Vi arbejder på Tennisavisen på at få en kommentar fra hovedpersonen selv. Men først et stort tillykke til Søren Hess-Olesen med den fornemme præstation.