af Poul Lundberg og Povl Henningsen
Et eller andet fungerede ikke forleden ved Generalforsamlingen i Dansk Tennisforbund i Kolding.
80 deltagere kom. Gode danskere, der brænder for en herlig sport: tennis. Klubformænd og andre, der drømmer om succes for egen klub og måske også dansk tennis.
Men der manglede spilleglæde, gejst og holdånd i lokalet i Kolding. Vi talte alt for lidt om visioner, værdier og mål for Dansk Tennis. For lidt om glæden ved serv, smash, slice, longline, volley og stopbold. Og for meget om vedtægter og interne udfordringer. For lidt, der løftede, for meget, der drænede.
Indtryk: Dansk Tennis står lidt i stampe. Der er brug for samarbejde på tværs af landet. Der er brug for nye visioner og mål, der kan begejstre. Og der er brug for dynamisk tennisledelse på alle niveauer.
Hvorfor ledelse?
Fordi nogen må gå i spidsen, vise vejen. Ledere med visioner, der tænder. Ledere, der kan mobilisere alle gode tenniskræfter. Ledere, der kan formidle budskabet om glæden ved tennis og glæden ved samvær om tennis. Ledere, der kan få klubber, lokalunioner og dansk tennis til at rykke – i fællesskab.
Hvem skal starte? Gerne den nye DTF-bestyrelse. Måske suppleret med dynamiske klubber og enkeltpersoner, der kan se værdien af samarbejde på tværs. Måske tennisfolket som helhed. Alle, der kan se værdien af at hjælpe andre. Værdien af nye ideer, der kan gøre tennis konkurrencedygtig i forhold til alle de andre tilbud, vi har i dagens Danmark.
Initiativer som Tennisavisen og Leschly Tennis Foundation er meget positive. Dem skal vi blot have flere af.
Hvor skal vi starte?
Vi formuleret 13 gode spørgsmål, der kan bruges som udgangspunkt.
Gode svar på dem kan formentlig være med til at bringe Tennis Danmark væk fra den brændende platform, der hedder fortsat stagnation og manglende samling om opgaverne. Her er de:
1. Hvordan får vi tilrettelagt og afviklet større tennisbegivenheder, så der opnås
maksimal PR-effekt?
Hold DM i Hørsholm ultimo marts samlede 400 tilskuere. Sådant set ok. Men der er plads til flere tilskuere og bedre mediedækning.
2. Hvordan får vi de unge – talenter som generalister – til at blive ved med at spille tennis?
Statistikkerne for de unge er rystende. Vi går specielt tilbage for 13-18-årige – både piger og drenge.
3. Hvordan får vi flere kvinder til at spille tennis?
Der er kun fremgang for damer i aldersgruppen 60+. Det er rigtig fint. Men hvad med aldersgrupperne under 60? De er mindst lige så interessante.
4. Hvordan får vi budskabet fra Østerbroundersøgelsen ud til danskerne?
Tennis er den idrætsgren, der forlænger livet mest og i øvrigt giver en masse unikke, personlige oplevelser og kvaliteter i øvrigt. Hvordan får vi for alvor dette budskab ud til danskerne?
5. Hvordan motiverer vi ildsjælene og forældrene til at levere endnu mere?
lldsjæle er nøglen til succes overalt i samfundet. Gør vi det rigtige og tilstrækkeligt for at give dem gode vilkår, så de ikke brænder ud eller går andre steder hen?
6. Hvordan samarbejder vi som ledere på tværs af egne klubgrænser?
Mange klubber har fortrinligt samarbejde. Men på tværs af klubgrænserne – unionsarbejdet og DTF/DGI-regi – er der virkelig plads til forbedringer. Hvilke klubber er mest relevante? Hvordan skaber vi samarbejde i verdensklasse?
7. Hvordan udnytter vi de internationale kontakter til udvikling af Dansk Tennis?
DTF´s repræsentanter gør et strålende arbejde her. Men hvordan får vi mest muligt ud af dette arbejde i klubberne og på landsholdsplan?
8. Hvordan får vi samarbejdet med DGI til at blomstre, så potentialet i Udkantstennis Danmark udvikles konkret?
En stor del af tilbagegangen i medlemstal skyldes, at små og mellemstore tennisklubber uden for de store byer går kraftigt tilbage eller forsvinder. Hvordan standses flugten af små klubber fra DTF? Kan vi sammen med DGI få genrejst gejsten og klubberne i de områder, hvor tennissporten er døende?
9. Hvordan sponserer vi Dansk Tennis´ udvikling langt bedre end i dag?
Der mangler sponsorer til at finansiere tennissportens genrejsning og udvikling. Hvordan får vi flere sponsorer? Hvad skal vi levere til gengæld?
10. Hvordan får vi udnyttet padel rigtigt som den nye fætter i tennisklassen?
Padel marcherer frem i Europa og DTF har et samarbejde med Dansk Padelforbund.
Hvordan tackler klubberne og DTF denne mulighed, så den bliver en virkelig vinder for Dansk Tennis?
11. Hvordan får vi flere nye haller og nutidige belægninger?
Tennis er en helårssport nu, men der er for få og små haller i Danmark?
Nye belægninger kommer frem – især udendørs.
12. Hvordan bliver tennis en del af noget større? Tennis som dannelsesprojekt.
Der er udfordringer i alle dele af samfundet. Kan tennis hjælpe med at formidle sunde værdier, der fremmer fysisk, mental og menneskelig sundhed? Tennis som dannelsesprojekt.
13. Kan Dansk Tennis noget, der kan anvendes internationalt?
Der er meget at hente ved at have antennerne ude. Har vi noget, de har lyst til at kopiere i Tyskland, Frankrig, USA, Kina?
Hvordan finder vi svarene ?
For at besvare disse spørgsmål, er der er brug for en proces, der samler. Og der er brug for action. Der skal ske noget, der tænder os alle – både bredde og elite.
Forslag: lad os samle 100 tennisentusiaster – både elite og bredde – til et tennistopmøde et eller andet sted i landet. Et topmøde, der skal inspirere, engagere og fornøje. Et tennissportens Davos. Det minder om det nationale tennisseminar, men denne gang afviklet på nye måder, med nyt indhold og med en ny og spændende deltagerkreds.
Målet: nye visioner, der tænder. Og konkrete strategier og især indsatser, der rykker.
Det haster. Nu ikke noget med at vende skråen, klappe hesten og spise brød til.
Dansk tennis – Titanic eller SpaceX?
