Efter den fabelagtige indsats der endte i en flot dansk sejr på 6-2,6-4,6-4 over Moldova, så var det en tilfreds Frederik Løchte Nielsen der mødte pressen.
[quote_box_center]”Vores modstandere blev febrilske da de kom bagud. De prøvede nogle ting der er langt ude af deres element. De ved at tennismæssigt er vi langt foran dem. Så det var opad bakke for dem. Det ser godt ud med 2-1, men det er ikke færdigt. 2-1 ved halvleg er ikke en sejr. Imorgen skal jeg spille det samme spil som i fredags. Jeg skal udnytte underlaget til min fordel. Radu Albot skal ikke have lov at styre duellerne “[/quote_box_center]
Frederik blev spurgt hvordan han så på sin makker, amatøren Thomas Kromann:
[quote_box_center]”Thomas spiller fantastisk godt. Han har faktisk spillet på det niveau i alle de Davis Cup kampe. Han bliver stort set aldrig brudt og så taber man som regel ikke. De var ikke i nærheden af at bryde hans serv. Du kunne se at den ene dansede rundt som en stukket gris. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Vi har fundet en god måde hvor vi præsterer godt samtidig. Vi er simpelthen et godt doublepar.[/quote_box_center]
Nu skal Frederik Løchte Nielsen så forberede sig til kampen mod Radu Albot.