Uden en stor håndfuld frivillige var ITF-turneringerne i Vejle og København aldrig blevet afviklet. Vi har mødt en af dem, der ofrede det meste af en uge for at sikre, at turneringen i Vejle blev af den slags, som spillerne har lyst til at vende tilbage til.
– Nej, nej, nej. Du skal ikke ind og skære salat, der er sætbold nede på bane 3.
Vi er på en af de første hektiske dage ved årets ITF-turnering i Vejle. En hær af blåklædte gråhårede mænd er at se overalt på anlægget. De fejer, vander og passer på de velholdte fem grusbaner, der spilles kamp på.
De har travlt, det er helt tydeligt. For der er livlig aktivitet på banerne, og opholdet mellem to sæt er kort, når der både skal fejes bane og linjer. En ældre herre har overblikket, så der hele tiden er et hold klar, når sætbolden er vundet. For spillerne er utålmodige og dommerne kigger på sit stopur. Time! Så er det ud igen.
De nyder det, de ældre frivillige. Det er helt tydeligt, for der småsnakkes og er også overskud til at spørge til, om der er styr på køkkenet, når ikke banechefen er i nærheden. I køkkenet huserer de frivillige kvinder, her er også styr på sagerne og der langes pastasalt og andet tennismad over disken.
Blandt de frivillige, der er med for andet år i træk, er 68-årige Finn Paabøl Hansen. Han er en af den slags frivillige, der er guld værd for en idrætsforening i Danmark anno 2022. Han er med uden et egentligt engagement ved eventet udover det medlemskab, han stadig har til Vejle Tennisklub.
– Jeg var med nogle dage sidste år. I år sagde jeg ja til at være med hele vejen som en del af baneholdet. Vi fejer, vander og vedligeholder banerne under hele turneringen. Der er nok at se til, heldigvis mindre mod slutningen af turneringen, fortæller den tennisglade folkepensionist.
At være med til at få ting til at ske er en naturlig del af Finns hverdag som pensionist. For uden arbejde som et fast holdepunkt har han engageret sig i at skabe liv i den østjyske tennisklub.
– Jeg spiller selv i Vejle tennisklub. Her er jeg med til at arrangere det vi kalder ”kom og spil”. Her kan medlemmerne komme hver onsdag og søndag aften. Man spiller så på kryds og tværs med hinanden en halv time ad gangen. Det giver en god energi og mulighed for at finde nye makkere og i det hele taget skabe et socialt sammenhold i klubben, fortæller Finn Paabøl Hansen.
Han glæder sig over, at en lang række af de frivillige ved ITF-turneringen i Vejle er gengangere fra de gode tennisstunder i klubben. På den måde kan turneringen være med til at styrke sammenholdet og frivilligheden i klubben, håber han.
Løbende rekruttering
At skaffe folk som Finn, der løber rundt og sikrer andre har det godt en hel uge, uden anden betaling end et måltid mad og en t-shirt, er ingen let opgave i dagens Danmark. I tennisklubben i Vejle havde man da også udfordringer, særligt i de første dage af turneringen, hvor fem kampbaner gjorde, at der var brug for mange banefolk. Derfor var der også bud efter dem, der troede de bare skulle ned i klubben og se lidt god tennis.
– Vi fik flere folk med efterhånden. Vi fandt ud af, hvad det krævede med fem baner. Vi kontaktede nogle, tog fat i medlemmer der var nede for at kigge. Heldigvis blev opfordringen om at tage et nap med opfattet positivt og vi endte ud med en god gruppe af frivillige, fortæller Finn Finn Paabøl Hansen.
Han fortæller, hvordan der er mange forskellige tilgange for frivilligheden i klubben. Nogle hjælper til fra tid til anden, andre permanent. I ugen omkring ITF-turneringen er det for Finn nærmest sikkert, at han indfinder sig på anlægget.
– Det er meget sjovt at se, hvordan spillerne fra andre lande leverer på banen. Det at se nogle, der er så dygtige til den sport man selv dyrker, det er inspirerende og motiverende. Derudover er der ofte trænere og andre med som man selv kender, det er meget sjovt, fortæller Finn Paabøl Hansen.
Derudover er der særligt en ting, der gør det lettere for Finn at sige ja til jobbet som frivillig. For nok vil han gerne hjælpe til og løfte en opgave for klubben. Der skal dog samtidig være noget, der gør det interessant at være en del af. For det at feje en bane i sig selv, bliver hurtigt hverdag.
– Jeg har fulgt Johanne Svendsen fra hun var en lille pige her i klubben. At se, hvor langt hun er kommet, og få et indblik i den rejse hun er på, det gør det ekstra interessant at være med her, runder Finn af.
Han regner med, hvis den travle pensionistkalender tillader det at være med næste år, når der igen er bud efter de fantastiske frivillige i Vejle tennisklub.
