Han er både hadet og elsket blandt tennisfans verden over, og har gennem sin seniorkarriere indtil nu, været genstand for debat uge efter uge.
Navnet er ikke overraskende Nick Kyrgios. Den unge australier er på mange måder blevet et centralt debatemne blandt tenniseksperter, fans og andet godtfolk, der har interesse for den lille gule bold. Meningerne er delte, og er, sat på spidsen, bestående af den del, der sætter pris på en spiller der skiller sig ud, underholder og er til at få øje på – og så den anden halvdel, der i bund og grund mener Kyrgios skal blive voksen, passe sig selv og koncentrere sig om det han er bedst til – nemlig at spille tennis.
Der må være grænser?
Skal jeg personligt vælge side, ja så hører jeg til blandt sidstnævnte halvdel – men der hører et mere nuanceret billede til debatten, og meningerne er, heldigvis for det, ikke så sort-hvide. Der kan næppe herske nogen tvivl om, at sporten i den grad trænger til nogle typer der er garant for underholdning – ikke kun ved at spille flot tennis, men også ved at have noget personlighed. Og jeg skal være den første til at erkende, at Kyrgios har masser af personlighed og er en type som mange har sukket efter – uheldig synes jeg også at Kyrgios, på allerede alt for mange måder, har krydset grænsen for, hvad man bør acceptere fra de officielle instanser. Nævneværdige episoder, hvor han har gjort sig mere eller mindre uheldigt bemærket, kan ikke tælles på to hænder mere, og læg dertil hans konflikt med både det australske tennisforbund og den australske olympise komité senest, ja så tegner der sig, for mig at se, et billede af en spiller og en person, der for længst har krydset skillelinjen mellem interessant og uacceptabel.
Præget af medierne?
Med til billedet hører, at stort set alt man hører om den unge australier kommer gennem medierne. Det betyder, at det nuancerede billede af Kyrgios, som person og spiller, formentlig også bliver pakket væk, primært for at få flere kliks eller sælge flere aviser – og det er ikke en pointe jeg glemmer at tage med i regnestykket, når jeg konstaterer, at jeg synes Kyrgios har flere minusser end plusser. Episoden, hvor han under en kamp mod Stan Wawrinka, kom med en kommentar om Wawrinkas nuværende kæreste, Donna Vekic, under et sidebytte, var blot en af mange efterfølgende episoder, der har været med til at sætte en tyk streg under, at Kyrgios for mig at se mangler klasse. Nogle kan lide det, andre kan ikke, men kigger man på det store billede, og hvem han, som professionel tennisspiller, i indirekte forstand, har ansvar for, så er det næppe den type adfærd forældre ønsker deres børn at få på en tennisbane.
Rollemodel? Nej tak!
Navnet Kyrgios klinger formentlig allerede lige så velkendt hos mange unge tennisfans som både Federer, Nadal og Djokovic. Det er et stort plus for tennissporten med en ny spiller, der kan skabe interesse blandt de unge, men det er så sandelig også en problemstilling man bør tage vare på, når man kigger på de mest populære spilleres ansvar som rollemodel – både for dem der kigger med på tv, dem der følger med på de sociale medier og dem der sidder på tribunerne. Om man vil det eller ej, så har man som en tennisstjerne et ansvar der følger med. Et ansvar for at give unge fans et korrekt billede af hvordan man opfører sig, hvordan man agerer og hvordan man tackler rollen som et prominent navn på touren. Og det er her kæden hopper af. Jeg ved ikke hvor mange unge tennisfans der har været vidne til en Kyrgios der har svinet modstandere til, dommere til, linjedommere til, og hvem der ellers, efter Kyrgios´ hoved, har begået en fejl. Og om man vil det eller ej, så er det sådan nogle ting der hænger ved, samtidig med at unge fans ikke har grund til at tro andet end at de bedste og mest prominente spillere er dem man bør agere lige som. Også på de sociale medier er australieren ikke bleg for at lange ud efter dem han mener har trådt forkert – og det kan sagtens være berettiget, men det ændrer ikke på det faktum, at han må forvente, at mange følger ham og mange tror, han er opskriften på hvordan man opfører sig.
Kan Hewitt tæmme ham?
Det er ikke længe siden at Kyrgios begyndte et tættere samarbejde med Hewitt, der skal forsøge at få Kyrgios på rette spor når det kommer til hvordan man skal agere. Tennismæssigt har han nemlig haft en rigtig god sæson, og er den spiller der har hentet næstflest sejre mod top 10, kun overgået af Djokovic. Det er også med til at sætte en tyk streg under, at vi har med en fantastisk tennisspiller at gøre, som har potentiale til noget rigtig rigtig stort. Det gør ikke chancerne for yderligere eksponering mindre, og derfor kan det i endnu højere grad komme til at spille en rolle, at han formår at agere derefter.
Måske er det bare unødvendig bekymring? Måske skal man lade Kyrgios være Kyrgios, og stole på, at børnene ikke tager de dårlige ting til sig? Og måske skal man stole på, at australieren til en vis grad formår at udvikle sig på det område.
Når det er sagt, så skal jeg være den første til at indrømme, at skulle jeg vælge mellem to, som min søn eller mine spillere, skulle suge til sig fra, så ville Kyrgios i stort set alle tilfælde blive fravalgt. Ikke fordi jeg ikke sætter pris på en spiller der er anderledes og underholdende – for det er han, også på flere gode måder. Men når man samtidig har formået at dumme sig så mange gange som det har været tilfældet, så får man ikke mange stjerner i min bog, uanset hvor dygtig en tennisspiller man er, og jeg håber meget, at Lleyton Hewitt er manden der kan forbedre Kyrgios på det område – for så har vi en endnu mere fantastisk tennisspiller, som mange unge fans kan se frem til at følge de næste mange
