Den kommende weekend skydes holdturneringen indendørs i gang. Klubberne har indrapporteret deres klubranglister og med udgangspunkt i disse giver vi her et bud på hvordan sæsonen 2020/21 kan forløbe. Grundet corona-epidemien så blev 2019/20 sæsonen forkortet og uden et mesterskabsspil; de danske mestre blev kåret ud fra stillingen i grundspillet. Det bliver forhåbentlig ikke situationen for den kommende sæson.

Birkerød
Birkerød er forsvarende mestre hos kvinderne eftersom holdet lå nr. 1 i 2019/20 grundspillet, da resten af turneringen blev aflyst. Holdet har siden da sagt farvel til en række stamspillere, som i dag tørner ud for Lyngby. Spillerafgangen har Birkerød erstattet med en stærk tilgang af udenlandske spillere. Men mon ikke at Karen Barritza, som er dansk mester i single udendørs, sammen med de unge spillere Alisha Ali Hussain og Sarafina Olivia Hansen vil udgøre stammen på holdet. I så fald får holdet ikke nogen let vej til slutspillet, som det også var tilfældet i udendørs turneringen. Vores tip er at Birkerød bliver nr. 5 i grundspillet.

Ændringer på holdet siden forrige indendørssæson:
Goddag til: Silvia Njiric, Louise Wikander og Elin Julia Isabella Mårtensson
Farvel til: Elena Jamshidi, Malene Stripp og Yuriko Miyazaki

Klubbens rangliste:

1. Oana Georgeta Simion (ROM), WTA: 408
2. Silvia Njiric (CRO), WTA: 588
3. Karen Barritza, DTF: 5
4. Louise Wikander (SWE), NR
5. Elin Julia Isabella Mårtensson (SWE), NR
6. Alisha Ali Hussain, DTF: 32
7. Theresa Piontek (GER), NR
8. Lea Schneider (GER), NR
9. Sarafina Olivia Hansen, DTF: 62
10. Karolina Jovanovic (SER), NR
11. Kathrine Berge, DTF: 141
12. Asta Ripperger, DTF: 286

Gentofte
Gentofte har for kort tid siden vundet holdmesterskabet udendørs og må være den absolutte storfavorit til også at vinde indendørs. Med den stærke duo, Emilie Francati og Maria Jespersen, på de første singler, så er bliver det ikke let for de øvrige hold. Holdet er endda blevet forstærket med en række udenlandske spillere, så selvom Helena Francati skal tilbage på college, så ser holdet utrolig stærkt ud. Vores tip er at Gentofte vinder grundspillet.

Ændringer på holdet siden forrigeindendørssæson:
Goddag til: Caijsa Hennemann, Martha Matoula og Zoe Du Pasquier Jensen
Farvel til: Ida Krause

Klubbens rangliste:

1. Johanna Larsson (SWE), NR
2. Emilie Francati, DTF: 12
3. Caijsa Hennemann (SWE), WTA: 747
4. Martha Matoula (GRE), NR
5. Maria Jespersen, DTF: 11
6. Helena Francati, DTF: 24
7. Zoe Du Pasquier Jensen, DTF: 40
8. Eva Dyrberg, DTF: 141
9. Louise Brunskog (SWE), WTA: 930
10. Elin Vilen (SWE), NR
11. Isabella Kierkegaard, DTF: 230
12. Olivia Malm (SWE), NR

HRT
HRT har fået forstærket holdet med nogle særdeles stærke tyske spillere, og kombineres de med klubbens to danske stjerner, Olga Helmi og Johanne Christine Svendsen, så kan det række meget langt. HRT bliver nok den stærkeste konkurrent til Gentofte når mesterskabstrofæet skal placeres. Vi tipper at HRT tager andenpladsen i grundspillet.

Ændringer på holdet siden forrige indendørssæson:
Goddag til: Mona Barthel, Ana Zaja og Philippa Preugschat
Farvel til: Vilma Krebs Hyllested

Klubbens rangliste:

1. Mona Barthel (GER), WTA: 122
2. Ana Zaja (GER), NR
3. Olga Helmi, DTF: 3
4. Julita Saner (SWE), WTA: 1172
5. Johanne Christine Svendsen, DTF: 13
6. Mathilde Tranberg, DTF: 23
7. Philippa Preugschat (GER), NR
8. Ida Hasselbalch, DTF: 41
9. Mille Johanna Mørk, DTF: 21
10. Sarah Suljadzic, DTF: 131
11. Olivia Parsholt Beck, DTF: 264
12. Ena Arnautovic, DTF: 184

KB
KB måtte udendørs sande at uden holdet superstjerne, Clara Tauson, så bliver det umådeligt svært at vinde guld. KBs hold har dog en god blanding af unge fremadstormende spillere og flere bundrutinerede spillere. Truppen bør absolut være stærk nok til at spille sig i slutspillet, men rækken er så stærk at få udfald af holdets bærende kræfter kan bringe medaljedrømmene i fare. Vi tipper at KB tager tredjepladsen i grundspillet.

Ændringer på holdet siden forrige indendørssæson:
Goddag til: Vilma Krebs Hyllested og Ida Krause
Farvel til: ingen

Klubbens rangliste:

1. Clara Tauson, DTF: 1
2. Caroline Wozniacki NR
3. Rebecca Munk Mortensen, DTF: 8
4. Julie Noe, DTF: 14
5. Mai Grage, DTF: 32
6. Karina Ildor Jacobsgaard, DTF: 28
7. Vilma Krebs Hyllested, DTF: 17
8. Karoline Laursen, DTF: 26
9. Simone Alipieva, DTF: 35
10. Ida Krause, DTF: 19
11. Olivia Thiemke, DTF: 48
12. Nikoline Gullacksen, DTF: 61

HIK
HIK må nok indstille sig på ikke at have Hannah Viller Møller til rådighed, da hun skal studere på college i USA. Til gengæld har holdet fået samlet en stor buket af stærke udenlandske spillere, som kan bringes i spil. HIK vil dog næppe spille med dem alle, og stammen på holdet vil nok stadig være danske spillere. Det betyder nok at HIK får svært ved at tilkæmpe sig en plads i slutspillet. Vi tipper at HIK bliver nr. seks i grundspillet.

Ændringer på holdet siden forrige indendørssæson:
Goddag til: Julia Lovqvist og Chiara Tomasetti
Farvel til: Caijsa Hennemann

Klubbens rangliste:

1. Julia Lovqvist (SWE), WTA: 1009
2. Julia Rosenqvist (SWE), WTA: 652
3. Hannah Viller Møller, DTF: 6
4. Kajsa Rinaldo Persson (SWE), WTA: 1294
5. Melis Yasar (SWE), WTA: 822
6. Chiara Tomasetti (GER), NR
7. Emilie Håkansson, DTF: 93
8. Maja Radenkovic (SWE), NR
9. Berta Passola, DTF: 18
10. Emilie Just-Bomholt, DTF: 65
11. Martha-Elisa Stemann, DTF: 85
12. Emma Vesten Håkansson, DTF: 73

Lyngby
Lyngby er oprykker og med tilgangen af de mange stærke spillere fra Birkerød, så har holdet rigtig gode chancer for at gentage udendørsbedriften, hvor holdet opnåede bronze-medaljer. Holdet består af en række unge spillere, samt nogle rutinerede kræfter som er hjemvendt fra college-ophold, og suppleret med et par stærke udlændinge, så er Lyngby stærkt rustet til indendørssæsonen. Vi tipper at Lyngby bliver nr. fire i grundspillet.

Ændringer på holdet siden forrige indendørssæson:
Goddag til: Yuriko Miyazaki, Elena Jamshidi og Malene Stripp
Farvel til: ingen

Klubbens rangliste:

1. Yuriko Miyazaki (JAP), WTA: 351
2. Emily Appleton (GBR), WTA: 386
3. Elena Jamshidi, DTF: 6
4. Natacha Schou, DTF: 22
5. Charlotte Ellegaard
6. Malene Stripp, DTF: 30
7. Sille Tranberg NT
8. Emma Tranberg NR
9. Isil Yasmin Yurttas, DTF: 89
10. Anne Sofie Aagaard Nielsen, DTF: 53
11. Chili Alberthe Emilie jensen, DTF: 43
12. Ophelie Feline Mille Ruus, DTF: 100

Virum
Virum klarede sig fri af nedrykning i forrige sæson, og det må også være målsætningen for holdet i denne sæson, omend den opgave ser endnu sværere ud end sidste sæson. Holdet har en bred trup, men den har ikke samme styrke som mange andre hold i rækken. Vi tipper at Virum bliver nr. syv i grundspillet.

Ændringer på holdet siden forrige indendørssæson:
Goddag til: Anna Rasmussen, Therese Harboe Holst og Frederikke Uhrskov Støchkel
Farvel til: Sofia Nami Samavati og Matilda Lenngren

Klubbens rangliste:

1. Anna Rasmussen, DTF: 57
2. Stefana Marsenic (MNE), NR
3. Victoria Ilena Andersen, DTF: 55
4. Anna Tang, DTF: 52
5. Therese Harboe Holst, DTF: 113
6. Josefine Rosenfeldt, DTF: 108
7. Frederikke Uhrskov Støchkel, DTF: 141
8. Anne Marie Møller, DTF: 215
9. Caroline Qvist Jensen, DTF: 220
10. Sara Borkop, DTF: 106
11. Ann-Sofie Hübertz, DTF: 200
12. Ingrid Friis Hein, DTF: 194

Århus 1900
Århus er oprykker i Elitedivisionen og det bliver uden tvivl en meget svær sæson for det unge hold. Det bliver næppe til mange point, dertil er konkurrenterne for stærke, men forhåbentlig lærer de unge spillere rigtig meget, så de bliver endnu bedre rustet til fremtiden. Vi tipper at Århus 1900 bliver nr. otte i grundspillet.

Ændringer på holdet siden forrige indendørssæson:
Goddag til: Cecilie Wiche og Victoria Wiche
Farvel til: ingen

Klubbens rangliste:

1. Cecilie Wiche, DTF: 60
2. Freja B. Løvbjerg, DTF: 54
3. Camilla Søjberg, DTF: 84
4. Victoria Wiche, DTF: 91
5. Astrid Hoppe, DTF: 37
6. Julie B. P. Rhode, DTF: 259
7. Lene Søberg, DTF: 50
8. Britta Weyer, DTF: 115
9. Emma Fløe Seeman, DTF: 445
10. Marie Dupont, NR
11. Isabella Nørgaard Bertelsen, DTF: 226
12. Ida Løvbjerg, DTF: 297

Forrige artikelTurneringer uge 43: WTA på TV 2 Sport X og ATP på Tennistv.com. Torpegaard spiller Challenger og Tauson W80
Næste artikelDH herrer: Det bliver igen tæt i toppen
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.