Efter gårsdagens runde står det nu klart at Århus 1900 og Birkerød rykker ud af Elitedivisionen, mens Gentofte og HRT er sikker på slutspillet. KB, Lyngby og Holte kæmper om de to sidste pladser.

Onsdagens resultater:

Århus 1900 – Virum/Sorgenfri 3-4

En tæt kamp mellem to hold i bunden af divisionen endte med en kneben sejr til Virum. Tre kampe blev afgjort i MTB, og ved stillingen 3-3 blev holdkampen af gjort med en Golden MTB, som Virum trak sig sejrrigt ud af. Århus-holdet er dømt til nedrykning, men Virum er med sejren fri af degradering uanset resultaterne i sidste runde på lørdag.

Resultater:
1. DS: Freja B. Løvbjerg – Anna Signe Rasmussen 2-6 2-6
2. DS: Cecilie Wiche – Anna Tang 6-2 6-3
3. DS: Victoria Wiche – Therese Harboe Holst 3-6 6-3 9/11
4. DS: Camilla Søjberg – Hannah Winding Mollerup 6-4 2-6 10/4
1. DD: Løvbjerg/C. Wiche – Rasmussen/Holst 2-6 2-6
2. DD: V. Wiche/Astrid Hoppe – Tang/Josefine Rosenfeldt 6-7 6-4 10/6
Golden: Virum vinder

Lyngby – Holte 6-0

Et stærkt hjemmehold udraderede fuldstændig rækkens nr. 3. Da Holtes førstesingle, Sofia Samavati, måtte trække sig fra sin kamp, så havde holdet intet tilbage som kunne udfordre Lyngby, 5 partier i de øvrige fem kampe fortæller, hvor ensidig kampen var. Med den store sejr sikrede Lyngby sig syv point og indtager inden holdets opgør med KB på lørdag fjerdepladsen i rækken, og dermed en plads i slutspillet. For Holte var resultatet tæt på en katastrofe, for nu ligger holdet uden for slutspilspladserne. Skal Holte med i slutspillet, så skal der hentes en storsejr mod Birkerød i sidste runde. Lyngby kan sikre sig en slutspilsplads ved at besejre KB på lørdag.

Resultater:
1. DS: Elena Jamshidi – Sofia Samavati 3-5 ret.
2. DS: Anna Gabric – Laura Brunkel 6-1 6-0
3. DS: Natacha Schou – Victoria Kapcia 6-2 6-0
4. DS: Malene Stripp – Merete Knudsen 6-0 6-0
1. DD: Jamshidi/Gabric – Brunkel/Kapcia 6-0 6-1
2. DD: Schou/Stripp – Gitte Wittenburg Lotz/Katrine Bruhn Aaby 6-1 6-0

KB – Birkerød 6-0

KB fik den klare sejr holdet havde brug for. Singlerne blev vundet klart, og så endte holdkampen på underlig vis, for efter en intern strid på holdet valgte Birkerød ikke at stille op til doublekampene! KB kan sikre sig en plads i slutspillet, såfremt holdet vinder to kampe mod Lyngby på lørdag, mens Birkerød nu er dømt til nedrykning.

Resultater:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Divine Nweke 6-2 6-1
2. DS: Vilma Krebs Hyllested – Sarafina O. Hansen 6-4 6-0
3. DS: Karoline Laursen – Karolina Jovanovic 6-0 6-0
4. DS: Julie Noe – Asta Ripperger 6-0 6-2
1. DD: Hyllested/Mai Grage – Nweke/Hansen w.o
2. DD: Laursen/Simone Alipieva – Jovanovic/Ripperger w.o.


HRT – Gentofte 2-4

Opgøret på førstesinglen mellem Johanne Svendsen og Emilie Francati blev afgørende for holdkampens resultat, for den kamp blev afgjort med mindst mulige margin i MTB, mens de øvrige opgør havde ret klare vindere. Med sejren har Gentofte sat sig på førstepladsen i rækken, og den bliver næppe afgivet i holdets sidste kamp mod Virum på lørdag. HRT kan trøste sig med at holdet er sikker på deltagelse i slutspillet; HRT møder Århus 1900 på lørdag.

Resultater:
1. DS: Johanne Svendsen – Emilie Francati 6-2 2-6 8/10
2. DS: Anna Klassen – Maria Jespersen 6-3 6-4
3. DS: Kajsa Rinaldo Persson – Helena Francati 6-1 6-1
4. DS: Ena Arnautovic – Zoe Du Pasquier Jensen 1-6 2-6
1. DD: Svendsen/Persson – Francati/Francati 6-7 4-6
1. DD: Klassen/Ida Hasselbalch – Jespersen/Jensen 3-6 2-6

7. og sidste runde i grundspillet har følgende opgør:

KB – Lyngby
Holte – Birkerød
Århus 1900 – HRT
Gentofte – Virum

Stillingen i elitedivisionen efter 6 runder:

Gentofte 31
HRT 28
KB 26
Lyngby 24
Holte 21
Virum 20
Birkerød 10
Århus 1900 8

Forrige artikelTE U16 Greve: Kristian Kjellberg vinder dansk domineret U16 Boys singles
Næste artikelDH: Lyngby er på vej i slutspillet
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.