KB trækker fra i toppen, og Birkerød er færdig og holdets resultater skal nulstilles. Det betyder at Give og især Gentofte tager et dyk i tabellen, men har, ligesom Århus 1900, så også spillet en kamp færre end de øvrige hold. Alt tyder på en intens kamp blandt seks hold for at komme i slutspillet. Og så gælder det selvfølgelig om at undgå næstsidste pladsen i rækken, for det betyder nedrykning.
Stillingen i Elitedivisionen efter at Birkerød er trukket ud
KB 19
HRT 11
HIK 11
Lyngby 8
Give 7 (2 kampe)
Århus 1900 4 (2 kampe)
Gentofte 3 (2 kampe)
Birkerød 0 (trukket)
Lyngby – Give 3-4
Det blev lige så spændende som forventet mellem to jævnbyrdige hold. Lyngby var ellers i førersædet efter singlerne med en 3-1 føring, og med så gode doublespillere som Lyngby råder over, så var det forventet at hjemmeholdet ville hive sejren hjem. Men Give ville det anderledes og vandt begge doubler, og så skulle en Golden afgøre holdkampen. Give kunne med et partis marginal vælge til sidst og valgte at spille fjerdesinglen. Marc Ferrigno og Marco Kirschner havde leveret en vanvittig spændende ordinær match, hvor Lyngby-spilleren vandt med 11-9 i MTB, men det var Give-spilleren som havde flest kræfter og han vandt Golden MTB med 10-5. De forsvarende mestre fra Give tog 4 vigtige point med hjem til Jylland og ligner et slutspilshold, mens slutspillet rykker længere væk for Lyngby.
Resultater:
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Frederik Press 64 63
2. HS: Gustav Theilgaard – Florian Barth 26 36
3. HS: Nicolai Ferrigno – Patrick Kristensen 63 76
4. HS: Marc Ferringo – Marco Kirschner 46 64 11/9
1. HD: Nielsen/N. Ferrigno – Press/Barth 75 36 7/10
2. HD: M. Ferrigno/Theilgaard – Kristensen/Kirschner 67 26
Golden: Marc Ferrigno – Marco Kirschner 5/10
KB – Gentofte 5-1
Begge hold stillede stærkt op, omend de to hold stadig kan toppe deres opstillinger. Der blev vist flot tennis, og især KBs unge Elmer Møller leverede en stærk og flot indsats mod Christian Sigsgaard, en kamp som KBeren lidt overraskende vandt i to sæt. Til gengæld led KBs Anders Grinderslev et sjældent nederlag mod Gentoftes hjemvendte college-spiller, Oskar Brostrøm. I de øvrige kampe var det kun tæt i førstedoublen, som KB trak sig sejrrigt ud af , og dermed er Frederiksberg-holdet stadig suverænt førerhold i divisionen. Gentofte skal passe på såfremt slutspillet ikke skal smutte, for holdet har efter at Birkerød er trukket ud af turneringen, blot 3 point.
Resultater:
1. HS: Elmer Møller – Christian Sigsgaard 76 62
2. HS: Anders Grinderslev – Oskar Brostrøm Poulsen 46 16
3. HS: Carl Emil Overbeck – Philip Ørnø 76 60
4. HS: Philip Hjorth – Emanuel Grau Kristensen 60 64
1. HD: Grinderslev/Overbeck – Sigsgaard/Brostrøm 36 63 10/5
2. HD: Hjorth/Jonas Zacho Larsen – Ørnø/Peter Christopher Raben 63 62
HRT – HIK 4-2
Hjemmeholdet stillede med tre udlændinge på de tre første singler, men vandt kun en af kampene. HIKs førstesingle Valdemar Pape vandt på imponerende vis mod en ikke ueffen polak, og HIKs svenske spiller på tredjesinglen hev en smal sejr hjem og så stod det 2-2 efter singlespillet. HRT var suveræn på førstedoublen og så skulle en meget tæt andendouble afgøre om den meget lige holdkamp skulle i Golden; det kom den ikke for HRT vandt knebent andendoublen, og tog dermed sejren og 5 point. HIK fik 2 point og begge hold ligger godt til ift. at nå slutspillet.
Resultater:
1. HS: Matej Vocel – Valdemar Pape 62 46 11/13
2. HS: Lewie Lane – Thomas Kromann 63 64
3. HS: Friedrich Klasen – Simon Yitbarek 60 46 6/10
4. HS: Maxim Landa – Christoffer Kønigsfeldt 76 64
1. HD: Vocel/Klasen – Pape/Yitbarek 62 62
2. HD: Lane/Morten Lyngbæk – Alexander Kønigsfeldt/ Rasmus Møller 75 67 10/7
Århus 1900 – Birkerød
Birkerød kunne ikke stille hold og mødte derfor ikke frem til kamp hos Århus 1900.
DTF Turnering vil tage stilling til evt. yderligere konsekvenser for Birkerød.