Om der bliver spillet flere runder foreløbig er meget uvist, for regeringens forsamlingsloft på 10, gældende fra i morgen, betyder udsættelse af de næste runder.
Men gårsdagens kampe underbyggede forventningen om at fire hold skiller sig ud i toppen af rækken, mens de øvrige fire hold må udkæmpe nedrykningen. HIK vs. Århus 1900 er grundet coronaregler blevet udsat, så de to hold har endnu ikke været i kamp.


KB – Birkerød 6-0

På forhånd var det svært at se hvor oprykkerholdet fra Birkerød skulle hente point i opgøret mod favoritterne fra KB, og udeholdet var ej heller i nærheden. Mens KB nok kan se frem mod medaljespillet, så skal Birkerød på en hård opgave for at undgå nedrykning. Birkerød vil møde hold hvor chancerne er større end i gårsdagen 0-6 nederlag.

Kampresultater:
1. HS: Eric Vanshelboim – Kevin Chahoud 6-2 6-1
2. HS: Johannes Ingildsen – Gustav Theilgaard 7-6 6-2
3. HS: Carl Emil Overbeck – Marcus Gram Petersen 6-0 6-1
4. HS: Martin Linnet Killemose – Frederik Justesen 6-0 6-2
1. HD: Vanshelboim/Ingildsen – Chahoud/Theilgaard 6-3 6-4
2. HD: Overbeck/Jonas Zacho Larsen – Petersen/Justesen 6-0 6-4

HRT – Skovbakken 4-2

Begge hold har nok en primær målsætning der hedder overlevelse i elitedivisionen, og derfor var der vigtige point på spil i kampen mod nedrykning. Bortset fra tredjesinglen så var der meget klare sejre i de tre øvrige, og stillingen var 2-2 inden doublerne. Her var hjemmeholdet en tand bedre og vandt begge doubler og dermed en samlet holdsejr på 4-2.

Kampresultater:
1. HS: Maxim Landa – Anders Grinderslev 3-6 1-6
2. HS: Filip Prpic – Alexander Sunke 6-0 6-0
3. HS: Morten Lyngbæk – Julius Kostopoulos 6-7 6-4 4-10
4. HS: Rasmus Egehus – Luka Stojanovic 6-1 6-1
1. HD: Landa Prpic – Grinderslev/Kostopoulos 4-5 6-2 10-7
2. HD: Lyngbæk/Egehus – Sunke/Stojanovic 6-2 6-2

Lyngby – Gentofte 2-4

Intet mindre end 4 MTBs var der i dette tætte opgør mellem to af slutspilsfavoritterne. Gentofte lagde stærkt ud og vandt tre af singlerne, og da holdene delte doublerne, så kunne Gentofte sætte en 4-2 sejr ind på kontoen. Og da rækken nok kommer til at brække over i to lige store halvdele, så har begge hold gode chancer for at nå slutspillet.

Kampresultater:
1. HS: Simon Freund – Christian Sigsgaard 2-6 4-6
2. HS: Philip Hjorth – Jesper Andi Jørgensen 3-6 6-4 4-10
3. HS: Nicolai Ferrigno – Oskar Brostrøm Poulsen 2-6 7-5 10-2
4. HS: Marc Ferrigno – Philip Ørnø 3-6 4-6
1. HD: Freund/M. Ferrigno – Sigsgaard/Poulsen 6-4 3-6 5-10
2. HD: Hjorth/N. Ferrigno – Jørgensen/Ørnø 7-6 6-7 10-6

HIK – Århus 1900 – Udsat

Forrige artikelDH damer: Vigtige sejre til KB og HIK
Næste artikelTurneringer uge 44: De absolutte danske topnavne Tauson, Torpe, Rune og Løchte i aktion
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.