Alle opgør i denne sidste runde i grundspillet har betydning for enten deltagelse i slutspillet eller nedrykningen. Fem hold er i spil til slutspillet, men kun fire kan lykkes.
Lyngby – Gentofte
Kampen spilles lørdag kl. 10.00 på Lundtoftevej 53 B i Lyngby
Udeholdet fra Gentofte er sikker på en plads i slutspillet, men holdet vil nok også gerne sikre sig førstepladsen i rækken, som betyder at holdet vælger semifinale-modstander. Lyngby er tvunget til sejr for at få en plads i medalje-slutspillet, for ellers er holdet afhængig af resultaterne mellem Århus 1900-HIK pg KB-Give. Begge hold er i stærkeste opstilling. Vi tipper 4-3 til Lyngby
Opstillinger:
1. HS Frederik Løchte Nielsen – Christian Sigsgaard
2. HS Simon Freund – August Holmgren
3. HS Philip Hjorth – Philip Ørnø
4. HS Nicolai Ferrigno – Jesper Andi Jørgensen
HRT – ATK
Kampen spilles lørdag kl. 11.00 på Stadion Alle 9 i Hørsholm
Udeholdet fra ATK har en lille mulighed for at undgå nedrykning, men det vil kræve en sejr på 6-0 mod HRT. Hjemmeholdet kan nøjes med et enkelt point for det vil betyde at de to hold står pointmæssigt lige, men da HRTs sætscore er betydelig bedre end ATKs, så vil et enkelt point være nok. Vi tipper 5-1 til HRT
Opstillinger:
1. HS Maxim Landa – Mateusz Terczynski
2. HS Morten Lyngbæk – Frederik Odorico Emmertsen
3. HS Caspar Jalili Mikkelsen – Thomas Riad
4. HS Rasmus Egehus – Vincent Fougner
KB – Give
Kampen spilles lørdag kl. 13.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg
KB skal bruge et enkelt point for at sikre sig en plads i slutspillet, mens de forsvarende holdmestre fra Give nok skal bruge en sejr for at få lov til at forsvare titlen. Give er uden Anders Grinderslev, men kommer med en stærk tysk trio, så hjemmeholdet får sit at se til. Vi tipper 4-2 til Give.
Opstillinger:
1. HS Johannes Ingildsen – Daniel Masur
2. HS Benjamin Hannestad – Marco Kirschner
3. HS Carl Emil Overbeck – Florian Barth
4. HS Martin Linnet Killemose – Rasmus Michelsen
Århus 1900 – HIK
Kampen spilles lørdag kl. 12.15 på Marselisborg Grønnevej 2 i Århus
Århus 1900 har intet at spille for, men det har udeholdet fra HIK. HIK kan sikre sig en plads i slutspillet med en 6-0 sejr, men mindre kan måske også gøre det, men så er man afhængig af andre resultater. Udeholdet har igen Holger Rune hjemme og er klare favoritter i alle kampe. Vi tipper 6-0 til HIK
Opstillinger:
1. HS Noah Svenningsen Holmvang – Holger Rune
2. HS Christoffer Sander Nørby – Thomas Kromann
3. HS Asger Buus Andersen – Christoffer Kønigsfeldt
4. HS Benjamin Husum – Rasmus Møller
Stillingen i Elitedivisionen efter 6 runder:
Gentofte 29 point
KB 28 point
Give 24 point
Lyngby 24 point
HIK 22 point
HRT 9 point
ATK 5 point
Århus 1900 5 point