KB – HIK 4-3
Der var topopgør i KBs tennishal mellem hjemmeholdet og HIK, og det blev særdeles spændende og intenst. HIK var uden Holger Rune i single, og både Christoffer Kønigsfeldt og Thomas Kromann er ikke kommet i spil endnu, men HIK kan stadig stille et meget stærkt hold. KB var uden Eric Vanshelboim, men bragte Markus Eriksson i spil, og det skulle vise sig at være en god ide. Efter singlerne var stillingen 2-2, og KB var nok mindst fornøjet med den stilling, for umiddelbart havde man nok forventet at holdets nestor, Martin Pedersen, ville vinde sin single, men sådan gik det ikke. I alle fire singler blev der vist særdeles underholdende tennis, og det pæne antal tilskuere fik en god oplevelse. I doublerne bragte begge hold mange friske kræfter ind, og begge doubler blev utrolig spændende; begge gik i MTB og det endte med en sejr til hvert fold, og således 3-3 i holdkampen.
En Golden MTB skulle så afgøre opgøret, og efter at holdene havde indleveret nye opstillinger, så blev det 2. singlen mellem Søren Hess-Olesen og Rafa Enrique Miralles som blev afgørende (HIK havde i sin nye opstilling sat Holger Rune ind som nr.1 og dermed skubbet Miralles ned som toer). Det blev KBeren som fik overtaget og det holdt han hele vejen hjem, og sikrede dermed KB holdsejren.

Kampens resultater:
1. HS: Markus Eriksson – Rafa Enrique Miralles 7-6 6-1
2. HS: Søren Hess-Olesen – Carl Emil Overbeck 6-4 6-2
3. HS: Martin Pedersen – Alexander Kønigsfeldt 6-7 6-7
4. HS: Frederik Myhre – Rasmus Møller 6-4 2-6 2/10
1. HD: Eriksson/Søren Hess-Olesen – Holger Vitus Nødskov Rune/Sander Gjøls-Andersen 7-6 3-6 10/6
2. HD: Jonas Zacho Larsen/Esben Hess-Olesen – Kønigsfeldt/Møller 6-2 3-6 8/10
Golden: 2. HS: Søren Hess-Olesen – Rafa Enrique Miralles 10/7

Lyngby – Gentofte 2-4
Begge hold havde brug for en sejr, efter at begge havde tabt i første runde. Favoritværdigheden lå hos de forsvarende mestre fra Lyngby, som kunne stille noget stærkere end forrige weekend. Det blev et tæt opgør, hvor tre kampe afgøres i MTB. Efter singlerne var stillingen 2-2, men da Lyngbys Kristian Pless blev skadet, så måtte holdkaptajn Jacob Holst selv på banen. Gentofte tog begge doubler, og fik fire værdifulde point, mens mesterholdet stadig har en sejr til gode i denne sæson. Nu ligger Lyngby sidst i tabellen, og er i fare for at misse slutspillet.

Kampens resultater:
1. HS: Nicolai Ferrigno – Philip Ørnø 6-4 6-4
2. HS: Kristian Pless – Oskar Brostrøm Poulsen 7-6 3-6 10/5
3. HS: Tobias Galskob – Andreas Boers 7-6 6-7 8/10
4. HS: Romeo Midtgaard Jivraj – Kasper Warming 3-6 6-7
1. HD: Ferrigno/Galskov – Ørnø/Boers 6-1 2-6 4/10
2. HD_ Jivraj/Jacob Holst – Poulsen/Warming 4-6 3-6

Århus 1900 – HRT 4-2
I Århus mødtes to hold som var kommet fint fra start i divisionen. Århus 1900 havde Andreas Bjerrehus tilbage på toppen, og da HRT var uden tysk assistance, så kunne århusianerne sikre sig en samlet sejr på 4-2, og er nu placeret på en flot andenplads i tabellen, og gør vores forudsigelser om nedrykningsspil til skamme. Slutspil bliver det dog næppe til for Århus-holdet. Det har HRT nok sat næsen op efter, men så var nederlaget i Århus et tilbageslag.

Kampens resultater:
1. HS: Andreas Bjerrehus – Jesper Andi Jørgensen 3-6 6-3 10/7
2. HS: Alexander Lykou – Ludwig Aaes 6-3 7-6
3. HS: Anders Arenfeldt Holm – Morten Lyngbæk 6-1 6-3
4. HS: Noah Svenningsen Holmvang – Caspar Jalili Mikkelsen 6-4 1-6 4/10
1. HD: Bjerrehus/Holmvnag – Jørgensen/Aaes 6-2 6-2
2. HD: Lykou/Holm – Lyngbæk/Carsten Gildum 6-1 5-7 8/10

Virum – ATK 3-4
I Virum mødtes to af de hold som formodes at skulle kæmpe for overlevelse i divisionen. Begge hold stillede i stærkeste opstilling, så der var dækket op til spænding og det fik tilskuerne. Efter singlerne var stillingen 2-2 og da de to doubler også blev delt, så skulle en Golden MTB afslutte dramaet, og den vandt ATK, som måske sikrede sig et værdifuldt point i kampen for at undgå nedrykning.

Kampens resultater:
1. HS: Hans Lindenberg Stentoft – Mateusz Terczynski 1-6 4-6
2. HS: Mathias Olsen – Bartosz Jonatan Terczynski 3-6 4-6
3. HS: Frederik Nymann – Thomas Leth Jensen 6-3 6-2
4. HS: Troels Tolstrup Nielsen – Peter Elsborg 7-5 1-6 10/8
1. HD: Stentoft/Muslim Zauberkov – M. Terczynski/Jensen 7-6 3-6 10/7
2. HD: Nymann/Olsen – B. Terczynski/Elsborg 6-7 4-6
Golden:

Stillingen i Elitedivisionen:
KB 9 point
Århus 1900 8 point
HIK 7 point
HRT 6 point
ATK 6 point
Gentofte 5 point
Virum 5 point
Lyngby 4 point

Forrige artikelWTA finals Shenzhen 2019: Ashley Barty vandt endelig over Svitolina
Næste artikelKampe uge 45: Fokus på næste generation i Milan samt Løchte/Puetz i Challenger
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.