Første runde i herrernes DH blev spillet lørdag og allerede nu tegner der sig et billede af et grundspil som kan blive tæt, både i toppen og i bunden.

Lyngby – HIK
Det var de nykårede indendørs mestre mod de forsvarende mestre fra udendørs; et på papiret tæt opgør, såfremt holdene er i normal opstilling. Det var HIK ikke og uden Holger Rune, Christoffer Kønigsfeldt og Rasmus Møller, så havde holdet ikke meget at stille op mod Lyngby, som endda var uden Frederik Løchte Nielsen. HIK var dog ikke langt fra at få point ud af opgøret, men holdet tabte opgørets to MTBs knebent.

Resultaterne:
1. HS Nicolai Ferrigno – Thomas Kromann 6-0 6-1
2. HS Kristian Pless – Alexander Kønigsfeldt 7-5 6-3
3. HS Marc Ferrigno – Carl Emil Overbeck 6-4 3-6 10-7
4. HS Nils Skajaa – Jacob Melskens 6-1 6-3
1. HD N. Ferrigno/Tobias Galskov – Kromann/Overbeck 6-4 1-6 10-8
2. HD M. Ferrigno/Skajaa – Kønigsfeldt/Melskens 6-4 7-5

KB – Virum
Medaljeaspiranterne fra KB lagde ud mod Virum, som de foregående sæsoner har været en tricky modstander for mange hold, men i lørdagens kamp virkede det som om at Virum-spillerne ikke rigtig var kommet ud af deres vinterhi. Der var ingen spænding i opgøret, og KB vandt holdkampen uden at afgive sæt.

Resultaterne:
1. HS Esben Hess-Olesen – Mohamed Shabib 6-2 6-1
2. HS Martin Pedersen – Magnus Ibh 6-3 6-3
3. HS Søren Borup Wedege – Frederik Nymann 6-1 6-2
4. HS Frederik Sletting – Hans Lindenberg Stentoft 6-2 6-3
1. HD Hess-Olesen/Wedege – Shabib/Stentoft 6-2 6-3
2. HD Pedersen/Sletting – Ibh/Nymann 6-4 6-4

HRT – Skovbakken
Med tilgangen af hollandske spillere, så er Skovbakken klart forstærket, og det fik HRT at føle i gårsdagens kamp. Hjemmeholdet var svag favorit, men måtte alligevel se sig slået efter Golden MTB med 3-4. For begge hold drejer denne sæson sig nok mest om overlevelse og således kan begge hold sætte vigtige point på kontoen. Der kan være et efterspil i denne kamp, da HRt har indgivet en protest mod Skovbakkens holdopstilling.

Resultaterne:
1. HS Maxim Landa – Alban Meuffels 3-6 3-6
2. HS Jesper Andi Jørgensen – Andreas Moltke-Leth 6-3 6-2
3. HS Morten Lyngbæk – Julius Kostopoulos 6-3 5-7 10-6
4. HS Carsten Gildum – Alexander Sunke 0-6 6-7
1. HD Landa/Nikolaj Katic – Meuffels/Moltke-Leth 1-6 6-3 4-10
2. HD Jørgensen/Gildum – Sunke/Kostopoulos 6-0 7-5


Give – Gentofte

Give har forstærket sig i en sådan grad at holdet er en seriøs bejler til titlen, og kampen mod Gentofte ændrede ikke på det. Give vandt med 5-1, men Gentofte havde stor ære af af kampen. Give vinder to kampe i MTB, så overraskelsen lurede. I øvrigt bemærkes det, at Gentoftes unge Sebastian Grundtvig slog Gives stærke tysker på førstesinglen.

Resultaterne:
1. HS Frederik Press – Sebastian Grundtvig 3-6 6-4 5-10
2. HS Andreas Bjerrehus – Philip Ørnø 5-7 6-2 13-11
3. HS Marco Kirschner – Ole Jensen 6-1 6-1
4. HS Anders Grinderslev – Andreas Boers 6-2 6-0
1. HD Press/Bjerrehus – Grundtvig/Kasper Warming 7-6 6-4
2. HD Kirschner/Grinderslev – Ørnø/Boers 6-2 3-6 10-5

Forrige artikelMVMT – Uret i bevægelse på de sociale media
Næste artikelWTA Rom 2019: Wozniacki måtte trække sig – Collins videre
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.