I Gentofte bydes der på en lækkerbisken når de to tophold tørner sammen, men hos naboklubben til Gentofte, er der også lagt op til en intens og spændende kamp når HIK tager imod KB.

Stillingen i Elitedivisionen efter 3 runder:

HRT 20
Gentofte 19
Fruens Bøge 9
Virum 8
Holte 8
KB 7
Lyngby 7
HIK 6

Dagens kampe i 4. runde

Holte – Lyngby
Kampen spilles lørdag kl. 11.30 på Carlsmindevej 26 i Holte

Grundet turneringsdeltaglse mangler begge hold vigtig spillere, men Holte er dog klar favorit. Med en klar sejr vil Holte absolut være med i slutspilsræset, mens Lyngby vil hænge fast i den tunge ende af tabellen. Vi tipper 5-1 til Holte

Holdopstillinger:
1. DS: Tilda Hessleryd- Ophelia Ruus
2. DS: Charlotte Ellegaard– Therese Harbo Holst
3. DS: Katrine B. Aaby – Daria Giurgiteanu
4. DS: Gitte Lotz – Elinor Dubin


Virum-Sorgenfri – Fruens Bøge

Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Boelvej 10 i Virum

En svær kamp for hjemmeholdet, som står overfor et stærkt Fruens Bøge hold. Virum har hentet Marsenic ind på førstesinglen, men det rækker næppe mod udeholdets franske spiller. Fynboerne ser stærkest ud og vil med en klar sejr ligge godt til i kampen om slutspilspladser; Virum har brug for ethvert point i kampen mod nedrykning. Vi tipper 6-0 til Fruens Bøge.

Holdopstillinger:
1. DS: Stefana Marsenic – Alice Violet
2. DS: Josefine Rosenfeldt – Anastasia Yakimova
3. DS: Hannah Mollerup – Cecilie Wiche
4. DS: Ingrid Friis Hein – Sophia Ragus

Gentofte – HRT
Spilles lørdag kl. 12.00 på Skolevej 36 i Gentofte

Et brag et topopgør. Begge hold er ubesejret efter tre runder og ligger langt foran de øvrig hold i rækken. Kampen vil uden tvivl afgøre hvilket hold der slutter øverst i tabellen og dermed får fordelen af at vælge semifinalemodstander. Gentofte er i stærkest mulige opstilling, mens udeholdet mangler sin tyske spiller Anna Klasen; til gengæld har HRT Johanne Svendsen til rådighed og stiller desuden med en svensk spiller på andensinglen. Vi tipper 4-2 til Gentofte

Holdopstillinger:
1. DS: Emilie Francati – Johanne Svendsen
2. DS: Hannah Viller Møller – Kajsa Persson
3. DS: Maria Jespersen – Mille Mørk
4. DS: Frederikke Pape – Mathilde Tranberg

HIK – KB
Kampen spilles lørdag kl. 12.30 på Hartmannsvej 37 i Hellerup

Hjemmeholdet har hårdt brug for point og stiller med udlændinge på de to øverste singler. KB trænger ligeledes til at få point på kontoen, såfremt målet om at spille slutspil senere på sæsonen skal nås. HIKs tysker og amerikaner skal vinde såfremt kampen skal blive tæt. Vi tipper 4-2 til KB

Holdopstillinger:
1. DS: Nicole Rivkin – Rebecca Munk Mortensen
2. DS: Ria Bhakta – Vilma Krebs Hyllested
3. DS: Martha-Elisa Stemann – Karoline Laursen
4. DS: Caroline Dandanell Lindahl – Cecilie Agerbek Fridthjof

Forrige artikelTurneringer uge 25: Holger Rune mod Ruud’s sensationelle banemand. Serena wildcard i double med Ons Jabeur
Næste artikelDH: Vigtigt opgør i Gentofte
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.