Der er rigtig mange utroligt dygtige spillere på den internationale tennisbane, og mange af dem har spillet rigtig længe. De mest garvede spillere som for eksempel Roger Federer, Williams-søstrene, og Andy Murray har været på toppen længe og de har nok ikke så mange år tilbage på det øverste trin af karrierestigen.

Derimod er der ved at komme rigtig mange nye og meget lovende talenter på banen, som helt klart er værd at holde et vågent øje med i de kommende år. Her får du lidt indsigt ind i, hvem af ynglingene, der har potentiale til at tilrane sig tronen som den ukronede tenniskonge- eller dronning.

Stort internationalt potentiale

Der er foregangsfolk i alle sportsgrene. Mennesker, der kommer med på vognen helt fra starten, og som hjælper med at skabe og udvikle sporten for alle de fremtidige spillere og aktører. Det gælder både for tennis så vel som alle andre dele af livet. For flyvning var det Wright-brødrene, der noget som for eksempel roulette var det de to franske brødre Francois og Louis Blanc, og for tennis var det mennesker som Bud Collins og en håndfuld andre, der virkelig formåede at revolutionere spillet og dets rammer. De banede vejen for de nye, som så kan overtage og sætte deres eget præg på sporten.

Det er blandt andre en som den italienske superspiller Jannik Sinner. I starten af 2019 var han praktisk talt fuldstændig ukendt, men i løbet af året fik han spillet sig op og gjort sig bemærket i Top 100, og det forventes, at den unge italiener vil nå meget langt, hvis han fortsætter den gode stil, han har lagt for dagen indtil videre.

Kigger vi over til kvindernes liga, så ser vi den unge amerikanske superstjerne Cori Gaff. Trods sin meget unge alder 2019 slog hun Venus Williams på Wimbledon og igen i Australian Open. Hun har flere gange bevist, at hun har, hvad det kræver for at komme helt til tops. Det har den ukrainske spiller, Dayana Yastremska, bestemt også. Hun har allerede vundet tre titler i WTA-touren og har sat sig solidt fast i Top 25 og det forventes, at hun kun kommer til at klatre endnu højere op af rang stigen i takt med at hendes spil og spillestil udvikler sig og får lov til at komme til deres fulde udtryk.

Ligeledes har canadiske Denis Shapovalov gjort et kæmpe indtryk, da han sidste år vandt sin første ATP-titel ved Stockholm Open. Det regnes med, at vi kommer til at se ham i Top 10 allerede i løbet af det næste år, hvis han fortsætter sin komettur.

Foto: Renith R CC0 1.0. Danmark har også rigtig mange kommende og meget lovende stjerner at byde på indenfor tennis.

Danske stjerner

Men det er dog ikke kun på den internationale bane, at vi ser et massivt talent lige for tiden – også herhjemme i lille Danmark kan vi præstere en stor mængde potentiale. På den danske tennisscene dukker der nemlig også hele tiden nye spirer op, som har potentialet til at blive de næste helt store spillere.

Vi kender alle navne som Caroline Wozniacki og Frederik Løchte Nielsen, men i og med at Løchte har været på banen længe, og Wozniacki allerede har hængt ketsjeren op, så er tiden kommet til den nye generation af danske tennisstjerner. Det er for eksempel unge mennesker som den meget lovende Holger Rune, der blandt andet har præsteret stort i Frankrig, og som også er dansk mester, og den unge hårdtarbejdende lysende stjerne Hannah Viller Møller, som allerede nu udviser et kæmpe potentiale i klubben HIK.

Danmark har også nogle virkelig gode klubber og dedikerede trænere, der har fuldt fokus på at udvikle de unges talenter, og som arbejder hårdt på at skabe gode rammer og optimale forhold, de kan træne under og føre deres potentiale ud i livet.

Vi er her i Danmark ret privilegerede i forhold til vores muligheder for at kunne fokusere og stille skarpt på de enkelte talenter, og der er ingen tvivl om, at disse lysende unge stjerner nok skal nå rigtigt langt og nok skal nå de mål, de har sat sig for.

Det er uanset, om det er danske mesterskaber eller internationale Grand Slams mod de bedste på ranglisten. Dansk tennis går en lys fremtid i møde med de nye talenter, og det kan helt sikkert anbefales at holde øje med tennisscenen i det kommende år.

Forrige artikelSå lykkedes det – KFUM i København bliver helårsklub
Næste artikelUM blev en stor succes
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.