I jagten på hurtig profit er selv de mindste internationalekampe på plakaten hos alverdens spilglade mennesker. Det koster mange tennisspillere hadske og truende beskeder, det fortæller DR Sporten.
Når Søren Hess Olesen, Karen Barritza eller Frederik Løchte Nielsen taber en kamp i deres jagt på internationale point til verdensranglisten, så er nederlaget i sig selv langtfra alene om at gøre ondt. Når de efterfølgende tænder for mobilen og tager kontakt med resten af verden via de sociale medier, så venter der ofte en række ubehageligheder i indbakken. For med mulighed for at spille på alt fra næste point, partivinder, sætvinder, kampvinder og til antallet af spillede partier i kampen er mulighederne nærmest uanede for at tabe store summer penge på kampe der, for det neutrale øje, kan virke til kun at have en begrænset offentlig interesse. Begrænset interesse har kampene dog ingenlunde for de gamblere fra hele verden der, i jagten på hurtige gevinster, spiller med på kampene på selv de mindste internationale niveauer.
”Du er en fucking idiot. Du har intet talent for tennis. Og du har ingen mental styrke. Jeg håber, du dør på banen, din ludersøn.”
Sådan lød den brutale ordlyd i en besked Skovbakken-spilleren Søren Hess Olesen har modtaget efter et tennisnederlag i en international turnering. En besked, der blev fremsendt til danskeren umiddelbart efter kampens afslutning via et socialt medie.
”Hvis folk er så ustabile, at de kan finde på at skrive den slags beskeder, så kan jeg også sagtens forestille mig, at der er nogle, der kunne finde på at gå et skridt videre og være på sidelinjen, hvor de taber besindelsen. Det ved du aldrig. Så selvfølgelig skal du passe på. Det er trusler, de kommer med, uanset hvor de kommer,” forklarer Søren Hess Olesen til DR Sporten i et interview i slutningen af marts måned.
Selvom antallet af danskere, der spiller på internationalt niveau, kan tælles på et par hænder, så kan man blandt dem finde flere eksempler på spillere, der har været udsat for hadefulde beskeder efter kampen. Frederik Løchte Nielsen er en af dem. Her er det ikke bare sket en gang, men en lang række gange, at han kan læse uhyggelige beskeder på mobilen efter en international tenniskamp.
”Folk der har spillet penge på en kamp, hvor jeg taber, kan være indebrændte. Og så synes de, at det er den bedste måde at reagere på. Når der kommer dødstrusler, så giver det lige et gib. Men jeg prøver ikke at lade mig gå på af det,” forklarer Frederik Løchte Nielsen til DR Sporten.
Karen Barritza, Danmarks næstbedste kvindelige tennisspiller, har også trusler tæt inde på livet.
”Jeg oplever, at jeg modtager beskeder med rigtig grimme ord. De ender typisk ikke i min primære indbakke, og så prøver jeg at lade være med at læse dem, hvis jeg kan se, at det er skrevet med et grimt sprog,” forklarer Karen Barritza til DR Sporten.
Teknologi er udfordringen
Det er i høj grad de moderne medier, der skaber udfordringen. For mens dommeren i kampene opdaterer via en tablet, der sender stillinger direkte ud til alle i hele verden, så er det netop denne service, der skaber problemet. For det er denne service, der gør det muligt at spille store penge på kampe der, groft sagt, er ganske uinteressante for den brede befolkning. Ifølge en ekspert på området, så er de mange hadske beskeder i høj grad et udtryk for, at vi endnu ikke har skabt en ensartet kultur i forhold til, hvordan vi kommunikerer på sociale medier.
”Vi skal have ændret noget i vores kultur, så vi kan få snakket mere om, hvordan vi taler til hinanden på nettet. Det er ikke løsningen, at beskederne bare bliver slettet eller ikke læst. Det er umuligt at vænne sig til at få den slags beskeder. Vi mennesker er sårbare,” fortæller Thomas Ploug, der er professor i IT-etik på Aalborg Universitet til DR Sporten.
Indtil videre har de danske spillere accepteret tingenes tilstand. De har ikke råbt op om problemet, udover en undrende tweet fra Frederik Løchte Nielsen. Faktisk har problemet været så lidt fremme, at end ikke sportschef i Dansk Tennis Forbund, Jens Anker, har været vidende om, hvordan spillerne ikke altid kunne få lov at fordøje nederlag alene, men ofte skulle følges af rasende gamblere via sociale medier.
Hjælp på vej
Mens de tre nævnte spillere i artiklen må betragtes som hærdede i kunsten at æde nederlag og leve med kritik, så kan det naturligvis forholde sig ganske anderledes, når det kommer til unge talenter uden den store internationale erfaring. Netop derfor vil sportschefen i Dansk Tennis Forbund, Jens Anker, se nærmere på muligheden for at opbygge en viden og kendskab til muligheden for kritik hos de unge talenter allerede inden de rammes af hadefulde beskeder.
”Vi kunne få lavet nogle sessioner, hvor de kunne blive klædt på at sportspsykologer, det gør vi allerede, når det handler om matchfixing,” siger sportschefen til DR Sporten.
Team Danmark og Spillerforeningen har også været ude med kritik af tingenes tilstand. Organisationerne har dog ikke noget konkret bud på, hvordan problemet med trusler løses.
