Danmarks U12 piger vandt den indledende pulje og tabte derefter playoff-finalen mod Rusland, mens drengene måtte nøjes med en enkelt sejr undervejs i tre puljekampe

I slutningen af den forløbne uge deltog Danmark ved EM for U12 hold både hos pigerne og drengene, og Tennisavisen har fra holdleder Steen Højlo modtaget en række billeder fra Haren i Holland, hvor pigerne var i pulje med Holland og Estland, mens drengene i skulle møde Estland, Finland og Letland.

Puljefordeling
Foto: DTF

Det startede bedst for pigerne, der om torsdagen vandt 2-1 over Holland.
Den nykårede U12 UM-vinder, Emilie Just-Bomholt indledte med at tabe knebent 5-7, 7-5, 5-7 til Rose Marie Nijkamp.
Zoe Du Pasquier Jensen fik udlignet til 1-1, da hun vandt 6-4, 6-1 i 1. singlen over Isis Louise Van Den Broek.
Zoe og Emilie sikrede derefter 2-1 sejr til Danmark, da de vandt doublen 6-4, 6-4 over Annelin Bakker og Rose Marie Nijkamp.

Foto: DTF

Drengene indledte mod Estland, hvor Danmark fik en perfekt start, da Yakup Uzunel vandt 6-1, 6-2 over Markus Molder i 2. singlen.
Christopher Garde tabte i en jævnbyrdig kamp 5-7, 7-5, 3-6 i 1. single mod Oliver Ojakaar.
I den afgørende double var Christopher og Yakup tæt på at få kampen i 3 sæt, men de tabte 2-6, 6-7(3), og dermed vandt Estland 2-1.

Da der kun var 3 hold i pigernes pulje, var Danmark oversidder om fredagen, hvor Holland vandt 2-1 over Estland.
Drengene mødte samme dag Finland, som vandt 3-0 efter disse resultater:
MS2: Yakup Uzunel vs. Lenni Loukkola 3-6, 5-7
MS1: Christopher Garde vs. Oliver Byskata 3-6, 4-6
MD: Christopher/Oliver Steines vs. Max Alopaeus/Oliver Byskata 4-6, 1-6.

Lørdag måtte drengene indkassere endnu et 0-3 nederlag, da Letland vandt efter disse resultater:
MS2: Oliver Steines vs. Gustavs Dambins 3-6, 1-6
MS1: Christopher Garde vs. Artjoms Afanasjevs 2-6, 2-6
MD: Christopher/Yakup vs. Dambins/Daniels Tens 3-6, 6-3, [3-10]

Efter Hollands 2-1 sejr over Estland, var Danmark meget tæt på at vinde puljen, hvilket de ikke havde de store problemer med, da både Emilie og Zoe vandt sikre sejre i singlerne.
Emilie vandt 6-1, 6-0 over Andrea Roots i 2. singlen, og Zoe 6-4, 6-0 over Emma Namnieks i 2. singlen.
Felicia Damm Nielsen spillede derefter doublen sammen med Emilie, og de slog sejren helt fast, da de vandt 3-6, 6-3, [10-7] over Emma Namnieks og Desire Parn.

I den anden pulje var der 4 nationer, og resultaterne betød, at Belgien vandt puljen foran Rusland, som søndag mødte Danmark i en kamp, der afgjorde hvem der sammen med Belgien kvalificerede sig til finalestævnet.
Selvom Emilie var godt med i 2. sæt mod Anastasiia Gureva tabte hun alligevel 2-6, 5-7 i 2. singlen.
Zoe kunne ikke forhindre, at Rusland bragte sig afgørende foran 2-0, da hun tabte 1-6, 1-6 til Alena Kasatkina i 1. singlen.
Felicia og Zoe tabte derefter med de samme cifre (1-6, 1-6) til Gureva og Kasatkina.

Derfor er hverken pigerne eller drengene videre til finale-slutspillet, men alle har fået en god oplevelse og en masse erfaring, som kommer til gavn fremover.

 

Forrige artikelDagens kampe tirsdag 1. august: Masser af tennis men uden dansk deltagelse
Næste artikelOplev Danmarks bedste tennisspillere i Værløse!
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.