Hun er 20 år og har som så mange andre store drømme om et internationalt gennembrud. Men for Francesca Jones er forudsætninger dårligere end for rivalerne.
Intet indikerede, at den 20-årige Francesca Jones skulle have store drømme om en karriere som professionel tennisspiller. Født med en helt særlig sygdom er pigen fra Leeds udstyret med kun tre fingre og en tommelfinger på hver hånd. Unægtelig et dårligere udgangspunkt, når det handler om en ketsjersport, hvor det at kunne holde godt fast på grebet har en helt afgørende betydning.
En stor del af barndommen er brugt på hospital med et antal operationer så stort, at hovedpersonen selv har mistet overblikket over, hvor mange. Det, kombineret med de manglende fingre, gjorde hun i barndommen havde svært ved at holde ordentligt på ketsjeren. Derudover var balancen også et problem, da Jones på højre fod kun har tre tæer. Et udgangspunkt for mobning i barndommen, der blev suppleret med en dom fra en læge om, at hun godt kunne skyde en hvid pind efter drømmen om en karriere i international tennis.
”Årsagen til jeg valgte at satse alt på tennis og vil søge at opnå store ting var, at de positive ting jeg kan udrette, måske kan tjene til inspiration for andre. Det ville være fantastisk at have et positivt aftryk på yngre børn og andre i samme situation som mig,” fortæller Francesca Jones til det britiske medie The Guardian.
”Samtidig er jeg også bare endnu en tennisspiller med de samme mål som alle dem, jeg dyster mod. Jeg tror balancen mellem de ting er meget vigtig for mig. Jeg vil gerne, at folk hører min historie og tager det med, de kan bruge. Derudover håber jeg også, at de vil kigge på, hvordan jeg rent faktisk spiller tennis, med det udgangspunkt jeg har,” fortæller Francesca Jones.
Udviklingen for den 20-årige spiller har den seneste sæson været markant. Med udgangspunkt i benhårdt arbejde, har Jones lært sin topspundne forhånd på det berømte akademi Sanchez-Casal i Barcelona. På trods af de anderledes forudsætninger bevæger hun sig godt og har en stærk fysik. Med konstant fokus på at slå forhånd slider hun modstanderne op. Den helt særlige intensitet hun har i sit spil bliver tydelig, når man hører udbrud og støn undervejs i kampene.
Nyt fokus under Corona
Som for alle andre ramte nedlukningen af international tennis i 2020 også Francesca Jones. Det nationale træningscenter i England lukkede ned, hvilket gjorde det kun var muligt at træne fysisk hjemme. Det gav så et anderledes fokusområde end det tennismæssige.
”Det er blandt mine største fokuspunkter at forbedre mig fysisk. Og det er så fedt, for jeg kan se hvilket potentiale der er på den front. Jeg håber det arbejde har gjort, at jeg er blevet hurtigere på banen og stærkere særligt i de defensive situationer,” forklarer britten.
Noget kunne tyde på, at den ændrede satsning under lockdown var præcis, hvad hun havde brug for. I den første turnering i august vandt hun fire kampe og nåede kvartfinalen, blandt andet via en sejr mod 2013-finalisten fra Wimbledon, Sabine Lisicki. Før pandemien havde hun aldrig før slået en spiller i top-200. Siden august måned har den 20-årige spiller fra Leeds ni gange besejret end modstander med en rangering blandt de 200 bedste i single i verden.
Endnu uforløst potentiale
Inden pandemien lammede den globale tennisverden, var Jones godt på vej mod sit store gennembrud. Pandemien var naturligvis ærgerligt for mange, hvilket spillerne i international tennis i stor grad har reageret forskelligt på. Efter genopstarten har manglen på turneringer betydet, at spillere udenfor den absolutte top har måtte acceptere, at de kun kunne deltage i turneringer med mindre præmiesum end den, de under normaler omstændigheder ville have tilmeldt sig.
For Jones var der bare ikke rigtig nogen årsag til at være bitter eller miste motivationen. Undervejs i den tid har Jones flere gange givet interviews, hvor hun beskriver, hvilken svær tennissituation verdenen befinder sig i. Måske det netop er måden, hvor Jones ikke tager udgangspunkt i egne fejl og mangler, der gør hende stærk. For selvom nogle spillere har haft udfordringer med motivation, så har det på intet tidspunkt været en udfordring for Francesca Jones. Hendes tunnelsyn og evne til at motivere sig selv er enormt. For Jones er kun den næste kamp afgørende.
I denne sæson har briten stille men sikkert spillet sig op på verdensranglisten. Det via en succesfuld kvalifikation til første runde af Australian Open, tredje runde i WTA-turnering i Melbourne samt flere succesfulde turneringer i Sydamerika. Et godt eksempel på en af de absolutte spidskompetencer, den nu professionelle tennisspiller har eksekveret på. Kun den næste matchbold er i sig selv interessant.
Interessant bliver det også at følge, hvordan det går briten i international tennis de kommende år. Det kræver lidt tid, mod og indsigt at vide, hvordan man som ungt talent kan begå sig. En vigtig læring, men også af den slags der ikke må størkne. For man skal konstant udvikle sig. Jones er et godt billede på, at der findes lige så mange veje til toppen af international tennis, som der findes spillere der jagter den store jackpot. Francesca Jones er et inspirerende og motiverende input til en benhård konkurrenceverden. Nu er spørgsmålet så bare, om de manglende fingre og tæer vil have betydning for den videre rejse, Det må tiden vise.
