Fair Play Cup i Malmø er Skandinaviens største indendørs turnering med over 700 tilmeldinger i aldersgruppen U10-U21. Turneringen har deltagelse af de bedste svenske spillere, samt danske spillere, som vil have international konkurrence.Indlæg skrevet af Peter Mortensen. Peter har spillet tennis siden han var 11 år, og vandt første SM som senior i 1988 – og sidste gang i 2003. Har spillet college-tennis for både Flagler College, Florida (1991-1994) og Valdosta State University, Georgia (1994-1995) og var i finalen i Collegemesterskaberne i 1993 og 1995. Peter blev også Dansk Indendørs Mester 2002 i double og spiller på +40 landsholdet. Han er dansk Mester +45 indendørs og spillede elitedivision i 1990’erne for Vallensbæk og spiller pt. i Køge. Desuden er Peter far til Rebecca Munk Mortensen.
U10 turneringen blev domineret af de bedste danske U10 spillere, som vandt både drenge og pigerækken. Yakup Unuzel (Farum) vandt U10 drengerækken efter 5 sejre, imens Jarl Ildor (SIF) vandt Bronze efter 4 hårde kampe.
Hos U10 pigerne var der 100% dansk dominans. De 3 bedste U10 piger i Danmark, Zoe Du Pasquier Jensen (B93), Dicte Ingildsen (HIK) og Rebecca Munk Mortensen fejede al svensk modstand til side, og satte sig på henholdsvis Guld, Sølv og Bronze (se billede herover).
Endvidere vandt Zoe og Rebecca guld i U10 Double med tab af kun 3 partier i 5 kampe.
Fair Play Cup havde også Olga Helmi på sejrskamlen som vinder af U16, og Charlotte Ellegaard som sølvinder i U12 pigesingle.