Verdensetteren og forsvarende mester sikkert videre
Jagten på Grand Slam titel nummer 22 er gået i gang, og verdensetteren kom sikkert fra land.
Den forsvarende mester Serena Williams, Amerika, indledte sit titelforsvar og vejen til Grand Slam sejr nummer 22 mod verdens nummer 148, schweiziske Arma Sadikovic. Serena Williams viste dog ikke prangende tennis, men viste alligevel vejen med tunge grundslag og flere vundne point bag førsteserven, var sejren aldrig rigtig i fare.
Serena Williams sikrede sig sejren på sin anden matchbold, efter Sadikovic havde afværget den første med flot baghånd ned ad linien, der lige præcis ramte lidt af stregen. Anden matchbold sikrede Serena Williams, da hun med en fantastisk baghåndsreturnering satte bolden helt ned i hjørnet. Bolden blev dømt ude, men en sjælden, men rigtig god, challenge fra verdensetteren viste, at bolde havde fat. Dermed sikrede hun sig sejren med cifrene 6-2, 6-4 og møder nu landsmanden Christina McHale i anden runde.
Storesøster og fem-dobbelte mester Venus Williams viste og klasse, da hun i sin førsterundekamp stod over for kroaten Donna Vekic, der rangerer som nummer 112 på verdensranglisten. Igen skulle førsterunde-nerverne nok lige rystes af sig, men Venus holdt hovedet koldt og udnyttede sin erfaring og ekspertise.
Venus Williams havde godt gang i sin serv, hvor hun “kun” lavede én dobbeltfejl, mens det blev det til seks esser. Samtidig vandt hun 73 procent bag hendes førsteserver, hvilket var med til at sikre sejren. Venus Williams sejrede med cifrene 7-6(3), 6-4 og møder i 2. runde Maria Sakkari fra Grækenland.
Spanske Garbine Muguruza, der er andenseedede ved dette års turnering, stod i sin førsterundekamp over for den tricky spiller, italienske Gamilla Giorgi #67. Italieneren er en spiller, der spiller med højt tempo og meget risikofuldt, hvilket nogle gange betaler sig, mens det andre gange kan være problematisk.
Garbine Muguruza, der noget overraskende vandt French Open tidligere på måneden, var dog heller ikke sikkerheden selv gennem hele kampen. Efter et sikkert første sæt til verdenstoeren, blev det mere lige i de efterfølgende sæt, men spanieren kunne til sidst løfte armene efter sejr på 6-2, 5-7, 6-4. Hun møder i anden runde Jana Cepelova fra Slovakiet.