KBs forsvarende mestre gik ind til finalen som klare favoritter, men det skulle vise sig at kampen om guldmedaljerne blev meget mere spændende end mange havde forestillet sig.
På førstesinglen spillede KBs Rebecca Munk Mortensen mod Mille Johanna Mørk, og det blev en tæt og intens match, hvor Rebecca måtte ud i MTB for at afgøre kampen til sin fordel. Det var dog kun indledningen til HRTs genstridighed mod favoritterne. Godt nok vandt KB andensinglen i to sæt, men første sæt var utrolig tæt. Kun på tredjesinglen var KB-spilleren helt i kontrol, og vandt i overbevisende stil. Nu var stillingen 3-0 til KB og det hele kunne være overstået, såfremt KBs Vilma Krebs Hyllested levede op til favoritværdigheden, men det gjorde hun ikke og det indledte HRTs angreb på favoritterne.
Med en 3-1 føring burde KB med sine mulige double-konstellationer hive mindst en af de to doubler hjem, men nu viste HRT tænder og KB-spillerne viste nerver, og så endte KB med at tabe begge doubler i to tætte MTBs. Så skulle titlen afgøres i en Golden MTB, og her valgt KB en ny konstellation, og den gav pote, for KB-parret var aldrig reelt truet i den Golden. Dermed genvandt KB mesterskabet.

Bronzekampen blev også en tæt affære som blev afgjort i Golden MTB, og efter den kunne Gentofte få hængt bronze om halsen.

Finalen: KB – HRT 4-3

Resultater:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Mille Johanna Mørk 64 46 10/3
2. DS: Valentina Ivanov – Tilda Hessleryd 76 60
3. DS: Laura Baagøe Brunkel – Natacha Schou 64 60
4. DS: Vilma Krebs Hyllested – Sofia Mortensen 62 46 7/10
1. DD: Mortensen/Brunkel – Mørk/Hessleryd 64 36 9/11
2. DD: Ivanov/Hyllested – Schou/Frederikke Svarre 46 61 7/10
Golden MTB: Mortensen/Ivanov – Mørk/Hessleryd 10-7

Bronzekampen: B 93 – Gentofte 3-4

Resultater:
1. DS: Bojana Marinkovic – Emilie Francati 62 61
2. DS: Sofie Oyen – Hannah Viller Møller 46 63 10/5
3. DS: Victoria Ilena Andersen – Frederikke Alberte Pape 06 36
4. DS: Ella Møller Wilstrup – Sophia Izabella Ragus 64 63
1. DD: Marinkovic/Oyen -E. Francati/Pape 36 46
2. DD: Ophelia Ruus/Nicoli Pereira – Møller/H. Francati 63 36 4/10
Golden MTB: Marinkovic/Oyen – E. Francati/Møller 7-10

Forrige artikelUge 35: Holger, Caroline og Clara på 6’eren ved US Open. Joe og August nye Challengers
Næste artikelKB vandt mesterskabet i suveræn stil
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.