Præmiepengene er i en lang årrække vokset voldsomt i international tennis. Uagtet finanskriser og pandemier, så har interessen for at blive brandet via en af de største globale sportsgrene været konstant. De internationaler tennisorganisationer har været gode til at kapitalisere på mulighederne, spørgsmålet er nu om de har taget godt nok hensyn til spillerne?
Head, Wilson, Penn eller måske ligefrem Tretorn?
Mulighederne for at vælge bolde er mange – rigtig mange. De fleste tennisbrands har bolde, hvilket er en naturlig forlængelse i produktrækkefølgen, når man har med ketsjersport at gøre.
Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at sælge bolde i så stor stil, at det kan gøres til en god forretning, så er en mærkat på boldrøret om, at denne bold anvendes til Wimbledon, US Open, Australian Open eller Roland Garros en god ting.
Har man ikke penge nok til en af de helt store turneringer, så kan en af de mindre måske også gå an. For at have billeder af sportens superstjerner, der slår til de bolde, man som brand gerne vil sælge, er af stor betydning.
I international tennis er der tre store organisationer. ITF, hvor Grand Slamturneringer, mindre turneringer samt holdturneringer rangerer under. ATP, der står for herrernes tour samt WTA, kvindernes ditto. De tre organisationer har en række samarbejder, blandt andet omkring bekæmpelse af doping og matchfixing, men de er samtidig store konkurrenter. De er en del af den samme sport, hvilket gør de kæmper om de samme samarbejdspartnere i form af sponsorer.
Grundlæggende har der de sidste mange år været penge og samarbejdspartnere nok til alle. Med fire superstjerner i den absolutte top har ATP haft held til at lave mere lukrative partnerskaber end WTA, forudsætningerne har været bedre og man har haft et stærkere kommercielt produkt via superbrands som Federer, Nadal og Djokovic.
En række partnerskaber er af en sådan kaliber, at alle turneringer bliver en del af disse. Det er en del af kontrakten den enkelte turnering skal skrive under på, for at få lov at udbyde en ATP eller WTA-turnering. Aftaler der sikrer ATP, spillernes organisation, en solid indtjening, hvilket er medvirkende til at kunne højne standarden for det produkt, der alle steder forbindes med ATP rundt ved turneringer.
Nu kommer udfordringen. For den enkelte turnering, f.eks. Stockholm Open på ATP-touren, skal selvfølgelig også have mulighed for at tjene penge. Her er bolde et af de områder, hvor en turnering har mulighed for at indgå individuelle partnerskaber. Den tidligere svenske topspiller Robin Söderlings brand, RS, har i en årrække været partner ved Stockholm Open. Næste uge rejser spillerne til en ny lokation med en ny partner og en ny bold. Et faktum der har fået flere profilerede spillere til at undre sig. For det er ikke uden udfordringer, når man skal skifte boldmærke fra uge til uge.
Taylor Fritz, Daniil Medvedev, Stan Wawrinka og Sebastian Korda har tidligere fortalt om skader, de har relateret til det at bolde oftest er forskellige fra uge til uge. I forbindelse med en af årets sidste turneringer, ATP-masters i Paris, fik Ben Shelton igen debatten til at blusse op. Det skete, da han lagde et opslag på det sociale medie instagram.
– Jeg har normalt ikke problemer med mine arme, men nu er det den femte turnering i træk med forskellige bolde. Det mærker jeg virkelig i den her uge, skrev Ben Shelton på instagram.
Kigger man ind i de turneringer Ben Shelton har spillet, så har han ret. Alt fra Wilson, Head og Slazenger har været omkring Sheltons ketsjer i løbet af få uger.
Spørgsmålet er om tennisbolde, der må veje mellem 56 og 59,4 gram, kan have så afgørende forskel på en tennisspillers ve og vel?
Danmarks Radio har i en længere artikel og i podcasten ”Tyvstart” sat spot på emnet og hvilken betydning det kan have for en spillers fysik, at der skiftes bolde. Her udtaler den tidligere danske Davis-Cupspiller Søren Hess-Olesen sig.
– Det at spille fem uger i træk er bare hårdt, så derfor skal der ikke så meget til før, at en belastning bliver til en overbelastning. Det kan bolde godt være medvirkende til, fortæller Søren Hess-Olesen og fortsætter.
– Hvis man tager ud og løber en tur for første gang i et stykke tid, vil man dagen efter få ømme muskler, idet kroppen ikke er vant til den belastning. Med boldene er det bare på et meget mindre niveau, forklarer han. Dine muskler og fibre vænner sig til en form for belastning. Med en ny bold ændrer belastningen sig, og det er hårdt for armene, siger Søren Hess-Olesen.
Djokovic vil skabe ensartethed
Skal nogen kunne ændre noget, så er en stærk stemme nødvendig. En sådan er serberen Novak Djokovic, der efter en skadesperiode har oplevet, hvordan debatten om bolde fylder mere, efter han er vendt tilbage.
– Jeg synes, der skal være noget mere konsistens i brugen af boldene, så vi undgår problemer med vores håndled, albuer og skuldre. Lad os sige, at du har en grussæson frem mod Roland Garros, så bør vi bruge den samme bold hele vejen op til Roland Garros samt til selve turneringen. Og sådan bør det være på alle underlagene frem mod de forskellige Grand Slams. Det, håber jeg, bliver løsningen.
Spørgsmålet er om de sportslige stemmer vil kunne trumfe de kommercielle hensyn. En interessant debat bliver det at følge.
