Selvom Caroline Wozniacki har tabt de hidtidige 3 opgør mod 19-årige Jelena Ostapenko (LAT), var langt de fleste eksperter og bookmakere enige om, at Danskeren denne gang var oplagt favorit til at tage sejren. Første del af kampen er refereret af Ole Dalsgaard Jensen og så færdiggjort af Leif Hørgren Mortensen
Starten på kvartfinalen tydede da også på, at det ville blive tilfældet, især da Ostapenko havde store problemer med at holde boldene inden for linjerne i den stærke blæst.
Da Caroline til gengæld holdt antallet af uprovokerede fejl nede på et minimum og desuden profiterede af nogle fæle afbrændere fra modstanderen, var hun på sikker sejrskurs ved stillingen 5-0 i 1. sæt.
Tricky conditions: The wind created quite a flew clay-storms early on. pic.twitter.com/kBpwiBrorA
— Jimmie48 Photography (@JJlovesTennis) June 6, 2017
I de næste partier fik Ostapenko bedre kontrol over sit spil, og i sin velkendte aggressive stil fik hun sat mere pres på Caroline, der muligvis forventede, at hun kunne nøjes med at spille på det sikre.
Det viste sig at være en farlig taktik, idet Ostapenko derved fik lov til at dirigere spillet, mens Caroline løb frem og tilbage langt bag baglinjen og forsvarede sig, men Ostapenko lavede ikke helt så mange fejl som i starten af sættet, og stille og rolig halede hun ind på Caroline og fik taget begge breaks tilbage, og Caroline der havde desuden sneget sig større usikkerhed ind i Carolines spil.
Da Ostapenko derefter havde muligheden for at få udlignet ved 4-5, blev hun tilsyneladende også påvirket af situationen, da hun med 3 uprovokerede fejl og en dobbeltfejl blev brudt rent, så Caroline alligevel sikrede sig sættet 6-4, men den dårlige nyhed var, at Ostapenko havde tilkæmpet sig et spillemæssigt overtag.
Det lå næsten i luften, at Caroline kunne komme under pres fra starten af 2. sæt, men hun holdt serv til 1-0, og ved stillingen 1-1 var hun godt på vej til også at holde serven til 2-1, da hun bragte sig foran 40-0, men efter en Dansk fejl til 40-15 vandt Ostapenko en super-duel, som må betegnes som kampens bedste, og på den næste serveretur fremtvang hun en fejl, og med en baghåndsvinder og endnu en fremprovokeret fejl fik Caroline brudt sin serv.
Ostapenko kom derefter på 30-0 i egen serv efter et par uprovokerede fejl fra Caroline, der dog fik udlignet og spillede sig frem til breakchance efter en returvinder, og hun fik brudt tilbage til 2-2 efter en fejl fra modstanderen.
Det var dog en stakket frist, idet Caroline igen fik brudt sin serv, efter at hun ved 15-15 forsøgte sig med en stopbold, der blev løbet op, og det blev 15-40 efter en af Ostapenkos mange vindere, og denne gang holdt Letten fast i sit break og bragte sig foran 4-2.
Penko-Emotions: Jelena Ostapenko during her @rolandgarros QF pic.twitter.com/uhJqqzYp2Z
— Jimmie48 Photography (@JJlovesTennis) June 6, 2017
I denne periode af kampen var der intet initiativ fra Caroline, som udelukkende forsvarede sig, og der sneg sig desuden stadig flere fejl ind i spillet, og det gik helt galt, da Caroline igen blev brudt til 2-5, hvorefter kampen blev afbrudt på grund af regn.
It’s been a dramatic weather day in Paris so far… @rolandgarros QFs suspended due to rain. pic.twitter.com/77xOlDv8vG
— Jimmie48 Photography (@JJlovesTennis) June 6, 2017
Kampen blev genoptaget kl. 18.40 dansk tid
Match on Lenglen between @CaroWozniacki & Ostapenko back underway!
Match sur le Lenglen entre Wozniacki and Ostapenko reprend #RG17 pic.twitter.com/wBem5ZDJEz
— Roland-Garros (@rolandgarros) June 6, 2017
Ostapenko servede sidste parti hjem i andet sæt så de måtte som forventet ud i et afgørende sæt. Havde Caroline fået styr på sit lidt for passive og fejlbehæftede spil?
Third set!
Jelena Ostapenko battles back to force a decider 4-6, 6-2 vs Wozniacki–> https://t.co/5T57wT90y8 #RG17 pic.twitter.com/KpzW5OJi1i
— WTA (@WTA) June 6, 2017
Tredie sæt skulle Caroline starte med at serve. Første parti var ok med en flot serv ned i T’et og så et par fejl af Ostapenko. Andet parti faktisk have udviklet sig anderledes men et par store fejl af Caroline gjorde at Ostapenko fik partiet 11. På det tidspunkt havde Caroline lavet 19 uprovokerede fejl og Ostapenko 41, og jeg vil sige at det i dag var derfor Caroline ikke allerede havde tabt kampen. Carolines andet serveparti viste dette i al sin afslørende vælde. Caroline spillede afventende og manglede præcision i returneringerne der blev overplaceret. Det lykkedes alligevel med hiv og slæv at få partiet hjem men det lovede ikke godt. Ostapenko vandt sit serveparti efter endnu en regnvejrspause, og så vandt hunresten af partierne i kampen. Caroline var passiv og spillede upræcist, hvilket statistikken viser helt tydeligt:
Bolde vundet med første serven Caroline 49% og Ostapenko 57%
Bolde vundet på anden serven Caroline 48% og Ostapenko 55%
Vindere Caroline 4 og Ostapenko 38 – jeg erindrer om at hun havde ca 25 vindere i kampen mod Kuznetsova
Uprovokerede fejl Caroline 25 og Ostapenko 50 – betyder ikke så meget hvis der bare er vindere nok
Carolines fejl var for det meste begået af baghånden, der normalt plejer at være Carolines våben. Okay så kan man sige hun har et Ostapenko kompleks – jeg vil nøjes med at sige at Caroline havde en meget dårlig dag på kontoret. SÅ er der kun een turnering på grus og det er i Båstad.
Ostapenko løb fortjent med sejren
#Ostapenko wins!
Sensational performance from Jelena #Ostapenko, who beats #Wozniacki 4-6 6-2 6-2 to reach her first Grand Slam semi-final! pic.twitter.com/pirpelJ7wK
— Live Tennis (@livetennis) June 6, 2017