Wozniacki skulle i dag prøve at få spillet en god kamp på grus. På nær Charleston har grussæsonen været en nedtur for Caroline. Mest på grund af skader -i sidste omgang har det været en skade i venstre lægmuskel, der har drillet. Hun mødte en 22 årig russer – Veronika Kudermetova – i dag, der pt. er #68 på ranglisten, men det skulle vise sig ikke at spille den store rolle. Selvom Caroline vandt første sæt 6-0, så oppede Kudermetova sit spil og vandt de sidste 2 sæt 3-6, 3-6.

Held og lykke Caro – det hjalp dog ikke

Første sæt blev præget af forsigtigt spil af begge spillere, hvor det tog Kudermetova noget længere tid at finde sig selv. Caroline var den erfarne, når der var fordele, og det udnyttede hun ved at bryde Kudermetova 3 gange. Caroline havde også gode server, og placerede sine bolde fornuftigt, og det var kun et par gange Kudermetova var farlig, som i 5te og 6te parti. Begge partier med Caroline som vinder og dermed et æg 6-0. Der er desværre ikke mange situationer fra French Open, så I må nøjes med statistikken fra første sæt – der viser en god præstation af Woz.

Statistik første sæt

Andet sæt startede sådan set ok for Wozniacki. Spillerne holdt deres første serv og Caroline skulle så serve for anden gang. Det begyndte godt og Caroline kom foran 40-15, hvorefter hun lavede en dobbeltfejl, og så gik det galt -lige -første netruller til Kudermetova fordel Kudermetova – anden netruller og parti til Kudermetova – 1-2. Her mener jeg, at Caroline tabte kampen.Der var jævnbyrdige partier, men hver gang med et overtag af den unge russer, der havde fået momentum på sin side.Da Caroline skulle serve for 3die gang, var heldet igen med Kudermetova, da bolden ved 30-40 snittede baglinjen yderligt og dermed brød Kudermetova nok engang 1-4. Der fulgte et langt parti, hvor det lykkedes Caroline at få et af breaksene tilbage. De fulgtes ad til 3-5 – Caroline skulle serve – var bagud men kom på 40-30, hvor det igen var et par heldige bolde af Kudermetova, der sikrede hende andet sæt. Carolines serv var blevet dårligere i løbet af sættet, og præcisionen var også begyndt at svigte til sidst.

Andet sæt statistik

Tredie sæt startedes af Kudermetova der vandt partiet og efterfølgende brød WOzniacki og holdt sit eget parti – 0-3. Det var skriften på væggen. Caro holdt sit serveparti, og det lykkedes også for Caro at bryde tilbage, men det var en stakket frist, da Kudermetova efterfølgende brød Caroline igen – 2-4. Resten af kampen holdt spillerne deres partier og Kudermetova servede således sættet og kampen hjem. Hendes første top 20 sejr nogensinde. Tjah det var den grussæson. Det er vist tid tilat komme på græs Caroline.

Kampens statistik

Forrige artikelKampe uge 22: French Open med TV-dækning af samtlige kampe
Næste artikelITF Junior Milan: Holger og makker matchbold fra Grade A finale
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.