Der var ingen overraskelser hos de højest seedede, som forventet klarede sig videre til 4. runde og dermed den gode uge af en Grand Slam.
Tæt rent fransk opgør gik hele distancen
Dagens højdepunkter var to udmarvende og spændende fem-sættere – den ene et rent fransk opgør mellem serve-flugt spilleren Nicolas Mahut og counter-puncheren Gilles Simon (seedede 12). Den duel vandt Gilles Simon på fysikken. Han vandt 6-2, 6-7(6), 6-7(6), 6-3, 6-1. Han møder nu 8. seedede Stan Wawrinka, som vandt over amerikanske Steve Johnson med 6-4, 6-3, 6-2.
Endnu en tæt 5 sætter
I den anden fem-sætter så publikum hjemmebanefavoritten Gael Monfils komme tilbage fra noget, der lignede et stensikkert nederlag. Nede med 2-1 i sæt og et dobbelt break i 4., fandt Gael Monfils pludselig ny styrke i publikum og i sig selv og stormede tilbage og vandt kampen med 4-6, 7-6, (1), 3-6, 6-4, 6-3 over Pablo Cuevas fra Uraguay. Dermed venter der en spændende 4. runde kamp mod Roger Federer, som blot afgav ni partier i sin kamp mod Damir Dzumhur, som han vandt 6-4, 6-3, 6-2.
Tomas Berdych slog sig ligeledes videre til fjerde runde med en sejr på 6-1, 6-7(5), 6-3, 6-4 over franske Benoit Paire, og skal nu møde endnu en franskmand; Jo-Wilfired Tsonga, som slog Pablo Andujar ud i tre tætte sæt 7-6(3), 6-4, 6-3. Teymuraz Gabashvili fra Rusland har endnu ikke afgivet et sæt i turneringen – denne gang blev det til 6-4, 6-4, 6-4 mod Lukas Rosol. Han møder i næste runde 5. seedede Kei Nishikori fra Japan, der havde walkover i sin 3. runde kamp mod tyske Benjamin Becker.