Når tirsdagens første herrekampe skydes i gang kl. 14.30, er det kvartfinale tid. Modsat US Open som var spækket med nye navne sent i turneringen, er det sporadisk ved dette års French Open, hvad angår nye navne. Den helt afgørende fase, kunne meget nemt have været med dansk/tysk deltagelse.
De første 9 dage af dette års Roland Garros, har været fyldt med massere af regn og blæst – som man nu kunne have forventet. Det betyder også, at der har været mange afbrydelser på de mindre baner. Det har bestemt ikke været nemme forhold for spillerne, som også har haft ekstra tøj på, i bestræbelserne på at holde varmen.
Én bestemt ting er nærmest blevet født på ny – stopbolde. Grundet de tunge og bløde baner, er en god gammeldags stopbold særdeles effektiv. Det har mange spillere da også taget til sig, hvor dette slag er blevet anvendt en del mere end tidligere.
Specielt én spiller var utroligt glad for stopbolden. Det var ikke mange, som havde hørt navnet Hugo Gaston, før dette års French Open. Men her 9 dage inde i turneringen, er Hugo Gastons navn på alles læber – og et af turneringens helt store lyspunkter.
Hugo Gaston, spillede søndag aften, turneringens måske hidtil bedste kamp. Gaston og Thiem, leverede tennis på et niveau fra øverste skuffe. Gaston, som bragte en helt ny spillestil til spillet, som var inspirerende og nytænkende. Gaston, som lavede den ene, efter den anden succesrige stopbold i mod Thiem.
Desværre for den unge franskmand, viste Thiem sig for stærk på de afgørende bolde og vandt med cifrene 6-4, 6-4, 5-7, 3-6, 6-3
Kvartfinalerne banker på døren
Det er blevet tid til kvartfinalerne hos herrerne, ved dette års French Open. Og det skydes i gang med en kamp, som kan vise sig, at blive særdeles velspillende og en neglebider.
Kl. 14.30 spiller Diego Schwartzman i mod Dominic Thiem. Argentineren ser utroligt velspillende ud, og har ikke afgivet et eneste sæt på sin vej til kvartfinalen.
Hvis man skuer blikket ned over de 8 kvartfinalister, må det siges at være de forventede spillere, som har klaret sig vej til kvartfinalen. Måske med undtagelse af den unge italiener, Jannik Sinner.
Sinner, som kun har afgivet 1 sæt på sin vej til kvartfinalen. Dette er imponerende i sig selv, men kigger man på hans vej til kvartfinalen, er det kun endnu mere imponerende. Han besejrede blandt andet 11. seedede David Goffin i 1. runde og 6. seedede Alexander Zverev i 4. runde.
Sinner får helt sikkert noget at se til i dag, når han i dagens anden kvartfinale møder den 12 dobbelte French Open vinder, “gruskongen” Rafael Nadal.
Nadal, som har set frygtindgydende god ud i hans første 4 kampe. Spanieren har kun afgivet 23 partier på sin vej til kvartfinalen. Og det er også svært at se, hvordan Sinner skal kunne stoppe Nadal.
I morgen venter ligeledes to kvartfinaler. Her står verdensetteren, Novak Djokovic overfor sin onde ånd fra US Open, Pablo Carreno-Busta. Mange husker sikkert deres opgør i US Open, hvor Djokovic blev diskvalificeret.
Begge spillere er kommet forholdsvist nemt igennem deres indledende runder. Djokovic, som kun har afgivet 25 partier. Og Carreno-Busta, som kun har afgivet et sæt til landsmanden Roberto Bautista-Agut.
Selvom Djokovic “tabte” deres sidste kamp, er det svært at se, hvordan Carreno-Busta skal kunne stoppe Djokovic.
Den sidste kvartfinale står mellem to “Next Gen” spillere, Andrey Rublev-Stefanos Tsitsipas. De to stod overfor hinanden i ATP 500-finalen i Hamburg for en uges tid siden, her trak Rublev det længste strå, med en sejre i 3. og afgørende sæts tie-break.
Kvartfinalerne kan meget nemt byde på to komfortable sejre til 1. og 2. seedede, Novak Djokovic og Rafael Nadal. Og de to resterende kvartfinaler, kan nemt blive nogle neglebidere af kampe uden lige. Det er svært at forudse, hvem, der trækker det længste strå i Schwartzman-Thiem samt Rublev-Tsitsipas kampene.
En god uge for Nielsen/Puetz
Den dansk/tyske konstellation kan bestemt godt være tilfreds med deres spil i French Open, selvom de naturligvis er skuffet efter gårdagens bitre nederlag.
Der var ikke meget slinger i valsen hos Nielsen/Puetz i deres 1. runde, her slog de stensikkert det italienske par Sonego/Travaglia 6-4, 6-4.
I 2. runde ventede der det dansk/tyske par en helt anden opgave, i form af det 11. seedede par Peers/Venus. Som har vundet to Grand Slams tilsammen og været i adskillige finaler. Men sublimt og sikkert spil fra Nielsen/Puetz, sikrede dem sejren med cifrene 7-6(3), 6-3.
I 3. runde ventede endnu en stor opgave, i form af det 5. seedede par Dodig/Polasek. Dodig, som vandt French Open i double tilbage i 2015. De to var sammen i semifinalen ved sidste års Wimbledon og dette års Australien Open – så de har i den grad vist deres værd.
Det blev også en utroligt tæt dyst, som bølgede frem og tilbage. Men i sidste ende blev det til en dansk sejre på 7-5, 5-7 6-4. Nielsen/Puetz førte endda 5-1 i 3. sæt, og var nede med to breakbolde ved stillingen 5-4 i 3. sæt, før de kunne juble.
I går ventede så det 1. seedede par Cabal/Farah i kvartfinalen – måske verdensbedste doublepar pt.
Nielsen/Puetz vandt fortjent 1. sæt, men det krævede mange spildte chancer, før sættet kom i hus. Nielsen/Puetz fik omsider brudt det colombianske par til 6-5, efter mange chancer forinden i sættet – desværre bryd Cabal/Farah direkte tilbage, så 1. sæt skulle afgøres i én tie-break. Her kom Nielsen/Puetz igen bedst fra start og bragte sig foran 6-3, det skulle igen vise sig, ikke at være nemt for Nielsen/Puetz. Først ved 12-10 sikrede de sig 1. sæt.
I andet sæt steppede det colombianske par op. Et enkelt brud i Freddies serv kostede sættet, og Cabal/Farah vandt fortjent sættet 6-4.
Dermed skulle det hele afgøres i et 3. og afgørende sæt – et sæt der bølgede frem og tilbage. Det lykkedes ellers de 1. seedede at bryde Puetz’ serv tidligt, til stillingen 3-2. Det holdt dog ikke længe, da Nielsen/Puetz spillede et fremragende retur-parti, og brød prompte tilbage.
Meget karakteristisk for kampen skulle det hele afgøres i en tie-break. Her bølgede det hele tiden frem og tilbage, og ingen af parrene ville for alvor tage patent på den afgørende tie-break. Det så ellers ud til, at Nielsen/Puetz kunne serve kampen hjem, ved stillingen 6-5 i Frederiks serv.
Desværre for dem kiksede Freddie en forholdsvist nem flugtning, hvilket er meget ukarakteristisk for ham – han plejer at være sikkerheden selv ved nettet. Nielsen/Puetz fik endnu en chance for at afgøre kampen, denne gang i colombianernes serv – heller ikke denne gang lykkedes det for dem, at lukke kampen. Og Cabal/Farah var desværre skarpe, da de fik chancen ved 8-7, og udnyttede deres første matchbold.
Og derved vandt Cabal/Farah med cifrene 6-7(10), 6-4, 7-6(7).
Men Nielsen/Puetz kan helt sikkert tage en masse positive med fra turneringen, som de kan bygge videre på.