Den kommende weekend spilles DH-slutspillet for kvinder på KBs anlæg på Pile Alle, Frederiksberg.
Lørdag spilles semifinalerne og her spiller Gentofte mod HIK, og de forsvarende mestre fra KB spiller mod Birkerød.
Gentofte er klar favorit mod HIK, og de to hold forventes at stille således op (Gentoftes spillere listet først):
1. single: Emilie Francati – Malou Ejdesgaard
2. single: Maria Jespersen – Martha-Elisa Stemann
3. single: Helena Francati – Rebekka La Cour Hillingsø
4. single: Elin Vilen – Simone Alipieva
På papiret ser Gentofte ud til at vinde alle singlerne, og i så fald kommer doublerne ikke i spil.
I den anden semifinale står KB overfor Birkerød, og det tegner til at blive en tæt affære. Holdene forventes at have følgende opstilling (med KBs piger nævnt først):
1. single: Mai Grage – Karen Barritza
2. single: Karina Ildor Jacobsgaard – Olga Helmi
3. single: Julie Noe – Alisha Hussain
4. single: Karoline Laursen – Elena Jamshidi eller Kathrine Berge
Der kan meget vel stå 2-2 efter singlerne og så skal doublerne afgøre holdkampen, og her har KB nok en lille fordel.
Semifinalerne spilles lørdag kl. 11.00
Søndag spilles finale og bronzekamp kl. 11.00