Der var ikke meget uventet i resultaterne fra i går. To klare 6-0 sejre og så en sejr til Gentofte, som blev uventet klar, da Østerbro-holdet fik afbud til opgøret. Dermed er der tre hold med syv point, for Fruens Bøge fik tildelt en sejr på 6-0 (hvilket alle hold i rækken får), da Sønderborg tæt på sæsonstarten har trukket sit hold. Nedrykningen bliver der ikke stor spænding om, for Sønderborg tager den ene plads, mens den anden plads kun kan gå til TC Odense/VST, som synes meget svagere end de øvrige seks hold.

Lørdagens kampe:

Fruens Bøge – Sønderborg 6-0
Fruens Bøge vandt uden kamp, da Sønderborg har trukket sit hold

TC Odense/VST – KB 0-6

Det var ikke nogen sjov debut for TC Odense/VST, for de danske mestre fra KB, levnede ikke hjemmeholdet den mindste chance; 6-72 i partier taler sit tydelige sprog. Den kamp var helt uinteressant for både hjemmehold og udehold, samt eventuelle tilskuere. Turen til Odense tog nok længere tid end afviklingen af de seks kamp, men KB kunne drage hjem med syv point, mens TC Odense/VST får en meget meget svær sæson i Elitedivisionen.

Resultater:
1. DS: Tine Winkler – Rebecca Munk Mortensen 06 16
2. DS: Hedvig Placatka – Vilma Krebs Hyllested 06 06
3. DS: Frida Erika Johansen – Marie Benmouyal 06 16
4. DS: Helena Glerup Pedersen – Sophia Tølbøl Bergqvist 06 16
1. DD: Winkler/Placatka – Mortensen/Hyllested 06 06
2. DD: Johansen/Pedersen – Benmoyal/Bergqvist 36 06


Rødovre – HRT 0-6

Hjemmeholdet fik ikke en ønskestart på sæsonen, men det er svært at hente point mod HRT, som slev uden udlændinge har et stærkt hold.. Rødovre-holdet kæmpede dog bravt og var ikke langt fra et point i andendoublen, men pointene skal nok komme. HRT tog de forventede syv point og ligner et hold som ikke får problemer med at kvalificere sig til slutspillet.

Resultater:
1. DS: Inka Wawrzkiewicz – Elena Jamshidi 46 36
2. DS: Sofia Gottlieb – Mille Mørk 16 16
3. DS: Sofie V. Nielsen – Natacha Schou 26 46
4. DS: Mariam Hassouneh – Sofia Mortensen 36 46
1. DD: Wawrzkiewicz/Hassouneh – Mørk/Frederikee Svarre 06 16
2. DD: Gottlieb/Ema Albina Blahova – Schou/Aelxandra Peralta Boenæs 75 16 5/10


Gentofte – B 93 4-2

De indsendte opstillinger fredag tydede på et spændende opgør, men helt sådan gik det ikke, for B 93 fik afbud fra andensinglen, Cecilie Agerbek Fridthjof, og det svingede favoritværdigheden over på Gentoftes side. Hjemmeholdet satte sig da også hurtigt på opgøret og havde ingen problemer med at vinde kampen. I normal holdopstilling ligner begge hold gode bud på slutspilsdeltagere.

Resultater:
1. DS: Emilie Francati – Bojana Marinkovic 75 63
2. DS: Sophia Izabella Ragus – Victoria Andersen 76 61
3. DS: Frederikke Alberte Pape – Ella Møller Wilstrup 61 62
4. DS: Hannah Winding Mollerup – Ophelia Feline Mille Ruus 46 46
1. DD: Francati/Pape – Marinkovic/Ruus 64 62
2. DD: Ragus/Emma Vesten Håkansson – Andersen/Wilstrup 16 26

Forrige artikelDer lægges ud med et brag i Hørsholm
Næste artikelDrama i Virum
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.