Årets grundspil i damerækken har været spændende og jævnbyrdig, som vi sjældent har set. Derfor var forventningerne til slutspillet også at kampene ville være tætte og spændende, og det blev de. I semifinalen var Lyngby ikke langt fra gøre det rigtig besværligt for Gentofte, mens KB måtte i Golden for at komme forbi HRT. Til sidst var det dog rækkens bedste hold, som også løb med laurbærrene.

Guldkampen
Gentofte – KB 4-2

Det var de to forhåndsfavoritter fra Gentofte og KB som endnu engang skulle afgøre holdmesterskabet mellem sig. De forsvarende mestre fra KB havde håbet på at få klubbens bedste spiller, Clara Tauson hjem til finalen, men det lykkedes ikke og dermed var Gentofte svag favorit i opgøret. Gentoftes to første singler vandt klart deres kampe, mens KB tog sig af de to næste, og således var stillingen 2-2 inden doublerne. Her valgte Gentofte at splitte deres normalt helt suveræne double med Emilie Francati og Maria Jespersen, og det skulle vise sig at være et klogt træk, for Gentofte vandt således begge doubler rimeligt klart, og kunne derpå juble over at have vundet klubbens 3. udendørs titel.

Kampens resultater:
1. DS Emilie Francati – Mai Grage 6-2 6-0
2. DS Maria Jespersen – Karina Ildor Jacobsgaard 6-1 6-1
3. DS Helena Francati – Julie Noe 1-8 6-3 6-10
4. DS Olivia Malm – Rebecca Munk Mortensen 3-6 1-6
1. DD Francati/Francati – Grage/Jacobsgaard 6-4 6-4
2. DD Jespersen/Eva Dyrberg – Noe/Mortensen 6-1 6-4

Bronzekampen
Lyngby – HRT 4-3

Lyngby kom med i slutspillet på et hængende hår, men præsterede flot i weekenden. Efter at have leveret en spændende semifinale mod de senere mestre fra Gentofte, så overgik holdet igen sig selv i kampen om bronzen, hvor de besejrede forhåndsfavoritterne fra HRT. Men held og dygtighed skulle der til, for to af holdets sejre kom via MTBs, men det var nok til at bringe holdkampen på 3-3 og så skulle en Golden MTB afgøre opgøret. Her blev det singlen mellem Lyngbys Charlotte Ellegaard og HRTs Ida Hasselbalch som skulle afgøre holdkampen. Charlotte vandt og sikrede dermed Lyngbys første medalje nogensinde i damernes DH.

Kampens resultater:
1. DS Elena Jamshidi – Julita Saner 4-6 4-6
2. DS Natacha Schou – Johanne Christine Svendsen 6-7 2-6
3. DS Charlotte Ellegaard – Ida Hasselbalch 6-2 6-3
4. DS Malene Stripp – Mille Johanna Mørk 6-0 4-6 10-8
1. DD Jamshidi/Schou – Saner/Mørk 1-6 6-2 10-2
2. DD Stripp/Emma Tranberg – Svendsen/Hasselbalch 5-7 0-6
Golden Charlotte Ellegaard – Ida Hasselbalch 10-5

Forrige artikelTurneringer uge 37: US Open 2. uge uden Djokovic. WTA Istanbul og W25 i Portugal med Clara Tauson og Haddad Maia
Næste artikelReserven sikrede KB mesterskabet
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.