I gårsdagens kamp i Elitedivisionen mellem Give og Lyngby var det store spørgsmål, om Lyngby ville komme fra kampen med point. Hjemmeholdet stillede nemlig sædvanen tro op i en stærk opstilling, mens gæsterne fra Lyngby hverken havde Frederik Løchte Nielsen eller Simon Freund på holdet. Tilbage i marts måned vandt Lyngby det danske holdmesterskab indendørs, men da rådede holdet over de to førnævnte spillere, og uden dem så viste Lyngby sig at være chanceløse mod det stærke hjemmehold. Samtlige kampe blev afgjort i to sæt og Give hentede syv point og har sat sig komfortabelt på andenpladsen i divisionen, en plads som de næppe kommer til at afgive. Lyngby derimod er nu viklet ind kampen for at undgå nedrykning, og der venter en spændende og afgørende kamp, når holdet møder HRT i en udsat kamp; her skal Lyngby have pænt med point, især fordi det er mod HRT som selv kæmper for overlevelse i rækken.
Kampens resultater:
1. HS: Anders Grinderslev – Nicolai Ferrigno 6-3 6-3
2. HS: Florian Barth – Kristian Pless 7-5 6-4
3. HS: Patrick Kristensen – Santiago Jose Maccio 6-4 6-4
4. HS: Michel Dornbusch – Marc Ferrigno 6-4 6-0
1. HD: Grinderslev/Marco Kirschner – N. Ferrigno/Maccio 6-1 6-1
2. HD: Dornbusch/Leo Kim Schörner – M. Ferrigno/Frederik Myhre 6-2 6-2
Stillingen i Elitedivisionen efter 4 kampe:
KB 25
Give 21
HIK 15
Gentofte 14
Rødovre 13
Lyngby 7 (3 kampe)
HRT 5 (3 kampe)
Fruens Bøge 5