I efterhånden en årrække har Serena Williams været den eneste kontinuerlige Grand Slamvinder i international dametennis. Med hende ude resten af året grundet lykkelige omstændigheder står tre Grand Slams til at tilfalde måske helt nye store mestre.
Listen er lang, med lidt god vilje kan den runde mere end 10 navne. Outsidere til Grand Slamtitlerne i dametennis i denne sæson er mange og langt flere end favoritfeltet. For hvem er i grunden favorit, når Serena Williams er ude og verdens nummer 1 Angelique Kerber taber på French Opens første dag? Nuvel, Garbine Muguruza, den forsvarende French Open-mester kan naturligvis forsvares at kaldes favorit i sit titelforsvar på Roland Garros. Petra Kvitova er netop vendt tilbage efter et knivoverfald, Azarenka er fortsat på barsel og en lang række af de yngre spillere i den bedste del af lodtrækningen mangler fortsat at vise holdbarhed over de to uger det kræver, hvis man vil vinde en Grand Slam.
At Serena Williams og storesøster Venus Williams i Australian Open tidligere på året stod overfor hinanden i en Grand Slamfinale virkede, med al respekt, lidt surrealistisk. Det var hele otte år siden de to senest havde stået overfor hinanden i en Grand Slamfinale og, før turneringen, havde vel kun den største tennisromantiker drømt om at gentagelsen skulle ske under den australske sommerhimmel i Melbourne.
Nu er spørgsmålet så, hvad der kommer til at ske med Serena Williams ude og en Venus Williams, der nok er med, men alt andet end lige ikke har spillet den samme hovedrolle i sporten de senere år som lillesøster Serena.
Tre gode bud
Karolina Pliskova, Simona Halep og Johanna Konta er alle placeret i verdens top-10 og alle har allerede understreget, at de er i stand til at spille sig dybt i en Grand Slamturnering. På hver deres måde har de unikke kvaliteter, der i en tid med en manglende superstjerne kan sikre dem en Grand Slamtitel. Tjekken Karolina Pliskova kan med rette siges at være den bedst servende spiller aktuelt på WTA-touren. Hendes enorme firepower kan, hvis hun kan sætte den rigtigt sammen over 14 dage sende hende til tops. Bedste bud er vel US Open, hvor hun allerede har opnået en finaleplads tidligere. Tjekken mangler kontinuitet, der er forsat mange udsving og på den måde gør hun sig ikke fortjent til prædikatet storfavorit.
Det samme gør rumæneren Simona Halep vel næppe heller. Hun er dog i høj grad det Pliskova ikke er. Naturligvis har Halep power, men i højere grad er hun en taktisk og teknisk mester. Det blev blandt andet understreget, da hun ved en tidligere lejlighed gik helt til finalen ved French Open i Paris. Rumæneren har teknik, taktik og attitude til at blive Grand Slammester. Uden at kunne sammenligne helt, leder hendes spil alligevel tankerne hen mod belgieren Justine Henin, der kompenserede for manglende power ved at være hurtig og vågen. En tilgang der gav flere Grand Slamtitler.
Lad os lige dvæle ved Justine Henin et øjeblik. For sammen med spillere som Kim Clijsters og Li Na er hun en af årsagerne til, hvorfor tennissporten hos kvinderne ikke har de absolutte superstjerner. Alle er de under 36, men alle har de efterhånden et par år som tennispensionister på bagen. Hvorfor? Fordi de valgte at trække sig tidligt tilbage efter stor succes i en sport med masser af penge, men også masser af pres og fysisk belastning. Set ud fra et menneskeligt synspunkt fuldt forståeligt, men med tennisbriller på har det dannet et vakum, et magttomrum om man vil. Bemærk eksempelvis, hvordan Roger Federer, Andy Murray, Novak Djokovic og Rafael Nadal og Stan Wawrinka alle lystigt spiller videre selvom de har rundet de 30.
Vi skal tilbage til Johanna Konta, den australsk-opvoksede britte, der de senere sæsoner har udvist spil, der gør hende fortjent til at være med i feltet af outsidere med kvalitet. Konta har via opvækst i det australske og senere engelske system haft de rigtige læremestre og et professionelt setup. Et setup der har drænet mange talenter for motivation, da de er blevet båret frem, det virker ingenlunde at være tilfældet med Konta. På de bedste dage har hun en power, en spilforståelse og en indstilling af en unik karakter. Her taler vi om en komplet spiller, der på de bedste dage er en stjerne i svøb. Bygger hun på de elementer der allerede gør hende til outsider kan hun, inden længe, være den spiller de andre skal jagte.
Wozniacki?
Til sidst er der vores egen Caroline Wozniacki. Jeg har med vilje ikke nævnt hende i favoritfeltet, men hun er der et sted – lige under. I mine øjne har Caroline en stor fordel i kraft af hendes enorme erfaring. En erfaring hun de senere år har brugt til at turde investere i at udvikle sit spil. Det har kostet tid, det har kostet resultater, men danskeren virker til at have accepteret den periode, der for en vindertype ikke er nem at komme igennem. Nu handler det så om at høste frugterne af investeringen. Kan det blive ved US Open i New York? Det er bestemt ikke urealistisk. Det er her hun tidligere har fejret mange store triumfer, og med lidt større slag står hun nu stærkere end nogensinde før på hard court i New York.
Det vi mangler at se fra Caroline er en længere periode med gode resultater. Den kommer ofte i perioden op til US Open i slutningen af august. Det er bestemt indikationer på Caroline er på vej mod at være outsider, men de tre førnævnte er der i mine øjne allerede. Det skal dog bemærkes, at ingen spillere aktuelt vil kunne få hæftet prædikatet storfavorit på sig med troværdighed. Det skulle derfor ej heller undre deres skribent, hvis en spiler slet ikke nævnt i denne artikel vinder en Grand Slam i denne sæson. Og er det i grunden ikke bare herligt, at sporten er så uforudsigelig som nogensinde.
