Så er det finaledag ved DM i Rødovre, og der venter nogle spændende kampe.

I gårsdagens semifinaler var der i damerækken hård kamp om finalepladserne; førsteseedede Sofia Nami Samavati, Holte var utrolig tæt på at stå i dagens finale. Efter at have vundet første sæt havde Sofia fire matchbolde i andet sæt, men Hannah Viller Møller, HIK formåede hver gang at spille sig ud af problemet, og på imponerende vis vandt hun andet sæt i tiebreak og derefter det tredje sæt; 2-6 7-6(6) 6-1 endte kampen. Og Hannahs modstander i dag bliver den 15-årige Rebecca Munk Mortensen, KB, som efter en hård kamp besejrede Berta Passola, HIK med 5-7 7-5 6-2.

Hos herrerne måtte førsteseedede Simon Friis Søndergaard, KB ved stillingen 4-3 til Valdemar Frederik Pape, HIK, trække sig fra kampen med en muskelskade. Dermed fortsætter Valdemar et forrygende 2021, idet HIK-spilleren tidligere på året meget overraskende vandt det danske indendørsmesterskab. I finalen venter Philip Hjorth fra KB, som lidt overraskende sendte den formstærke forhåndsfavorit Sebastian Grundtvig ud af turneringen med resultatet 6-4 7-5.

Det første sæt guldmedaljer uddelt til Hannah Viller Møller og Thomas Kromann fra HIK, som mixdouble-finalen besejrede Emma Vesten Håkansson, HIK og Patrick Kristensen, Give med cifrene 6-3 6-2

Dagens finaler starter kl. 10.00 i Rødovre Tennisklub:

Damesingle: Hannah Viller Møller, HIK – Rebecca Munk Mortensen, KB

Herresingle: Valdemar Frederik Pape, HIK – Philip Hjorth, KB

Damedouble: Hannah V. Møller/Emma V. Håkansson, HIK – Karoline Laursen/Simone Alipieva, KB

Herredouble: Alexander Kønigsfeldt/Christoffer Kønigsfeldt, HIK – Anders Grinderslev/Patrick Kristensen, Give

Forrige artikelChallenger Milan: Holger Rune afværger 4 matchbolde og vender truende nederlag til sejr i kvartfinale
Næste artikelTurneringer uge 26: Clara Tauson eneste danske deltager ved Wimbledon
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.