Tennisavisen har modtaget pressemeddelelse om sponsoraftale, der giver 14-årige Hannah Viller Møller økonomisk støttet til at videreudvikle sit talent
Det 14-årige tennistalent fra HIK, Hannah Viller Møller,
har netop indgået en toårig sponsoraftale med
tøjfirmaet Soyaconcept
Hannah har både vundet danmarksmesterskaber for U12 og U14 i såvel single som
double. Herudover har hun også deltaget på landshold i både U12, U14 & U16.
Hannah er netop rykket op som U16, og stiller i Påsken til start i U16 til
danmarksmesterskaberne i Skovbakken.
“SOYACONCEPT: VI SER ET STORT POTENTIALE I HANNAH, OG VI VIL
GERNE GIVE HENDE ØKONOMISK STØTTE TIL AT KUNNE VIDEREUDVIKLE
SIT TALENT”
Tennis er en sportsgren, der kræver stor økonomisk støtte, qua den megen træning
og de mange rejser. Der er ingen tvivl om, at Soyaconcepts økonomiske støtte kan
bidrage positivt til Hannahs fortsatte udvikling.
Bag de flotte resultater ligger meget hårdt arbejde. Hannah træner tennis og fysisk
træning 18–20 timer om ugen, og hun rejser i 14–16 uger om året. Pt ligger
Hannah som 14-årige omkring nr. 500 på juniorverdensranglisten (piger op til 18 år),
og håber på sigt at kunne forbedre dette yderligere.
Sport & konkurrenceidræt er i det hele taget noget af det mest livsbekræftende,
og derfor fokuserer vi i Soyaconcept også vores sponsorater her.
FAKTA
Hannah Viller Møller set up:
HIK Træner: Kenneth Carlsen, Morten Christensen, Tine Scheuer Larsen
Fysisk Træning: HIK’s fys program v\Frederik Rasmussen
OM SOYACONCEPT
Soyaconcept er et førende dansk engros tøjfirma, som producerer kvalitets tøj til den
feminine og modebevidste kvinde mellem 25-50 år. Soyaconcepts tøj sælges i udvalgte
butikker i Europa og resten af verden, og de har en vision om at være de bedste indenfor
modetøj til voksne piger, når det gælder ”Value for Money”.
Hovedkontor Soyaconcept a/s – Nørre Havnegade 106 – DK-6400 Sønderborg – Tlf: +45 73 12 16 40
info@soyaconcept.com – www.soyaconcept.com