Den anden del af Copenhagen combined er en $ 15.000 future turnering og selvom første runde her ikke gav helt samme succes som hos damerne så rummede dagen idag en gedigen dansk overraskelse. Benjamin Hannestad, en af Danmarks absolut mest talentfulde juniorer formåede at spille sig videre til anden runde og dermed sikre sig et point til verdensranglisten for seniorer. Han vandt over den 21-årige tyske Damian Raab med 7-6 (5), 3-6,6-3. Udover gårdagens sejr til Martin Pedersen var der ikke flere danske sejre hos herrerne. De øvrige resultater med danskere involveret var:

Andrew Whittington, Australien – Thomas Kromann 6-3,7-6 (4)
Florian Barth, Tyskland – Mohamed Shabib 6-4,6-1
Nico Matic, Tyskland – Christian Sigsgaard 6-4,7-5
Markus Eriksson, Sverige – Marc Ferrigno 7-6 (5), 6-4
Leon Schutt, Tyskland – Tobias Galskov 6-4,6-4

Forrige artikelStærke danske damer i Copenhagen combined
Næste artikelMartin Pedersen i kvartfinalen i Copenhagen combined
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.