Ikke siden 2016 har en kvindelig tennisspiller formået at vinde to Grand Slamturneringer i single i samme kalenderår. Et udtryk for en ekstrem stor bredde eller smal elite? 2022 gav måske en del af svaret.
Angelique Kerber og Iga Swiatek
To tennisspillere med mange ting tilfælles. Selvom de ikke deler nationalitet, så deler de polske rødder. En del af deres tennismæssige tilgang deler de også. Begge spillere har med base fra baglinjen et solidt spil, der med en intelligent tilgang til tennisspillet er blevet forvandlet til en lang række store triumfer.
Med sejren ved årets sidste Grand Slam, US Open i New York, blev sammenligningen mellem de to mere oplagt end nogensinde. Polakkens sejr var nemlig kulminationen på en stor sæson med to Grand Slamsejre. Det var første gang siden 2016, at en kvinde formåede at løfte to Grand Slamtrofæer i single i samme sæson. Dengang var det, Angelique Kerber.
Potentialet i international dametennis virker stort og skrøbeligt på en og samme tid. Spillere som Coco Gauff og Jessica Pegula trækker tråde til en stolt amerikansk tradition for topspillere i international dametennis. En tradition der i den grad har brug for at få tilføjet et nyt kapitel, nu hvor Serena Williams endegyldigt er pensioneret.
Kigger man derudover på toppen af verdenslisten står navne som Iga Swiatek, Ons Jabeur, Anett Kontaveit og Aryna Sabalenka. Spillere der på hver deres måde har formået at spille sig ind i den aktuelle verdenstop. Det fortæller såvel resultater som ranglisteplaceringer. Det er dog også spillere, der er et tydeligt eksempel på, hvad international dametennis i 2022 lider under. I al fald hvis man har den tilgang, at man godt kan lide store stjerner, der sætter en kurs for sportens udvikling.
– Der er mange dygtige tennisspillere, det er der slet ingen diskussion om. Når det er sagt, så mangler sporten de superstjerner, der skal til for at tiltrække opmærksomhed og dermed penge til udvikling af sporten. Al respekt for de dygtige kvinder der topper ranglisterne aktuelt, men der mangler en spiller af Serena Williams-karakter, eller bare deromkring, fortæller tenniskommentator hos Discovery Networks, Michael Mortensen.
Flere spillere har i perioden siden 2016 spillet sig tæt på toppen af international tennis. Mest hypet har Naomi Osaka uden tvivl været med flere Grand Slamsejre og store kampe mod blandt andet Serena Williams. Som de øvrige spillere, der har grebet ud efter den tomme trone som den ubestridte stjerne i international dametennis, har japaneren forsømt at holde fast i dominansen.
Swiatek den nye Hingis?
At forudsige, hvem der kommer til at dominere international dametennis de kommende år er svært. Der er mange dygtige spillere, der med alderen i betragtning potentielt kan stå lige overfor deres store gennembrud. Herunder danske Clara Tauson der, hvis der kommer styr på kroppens naturlige udvikling, uden tvivl har potentialet til at spille sig ind i top-10.
At dømme efter det aktuelle udbud af superstjerner kunne polske Iga Swiatek, der aktuelt er suverænt nummer et på verdensranglisten, det bedste bud på en spiller, der de kommende år kunne blive ”the one to beat”. Polakken har allerede fået godt fat i, hvad der kræves for at vinde en Grand Slam med tre titler i bæltet. Derudover har hun en tilgang til tennis, hvor hun, sin spinkle fysik til trods, formår at udvikle på alle elementer af sit spil. Både når det kommer til taktik, fysik og de tennismæssige elementer. Så selvom hun hverken på eller udenfor banen fremstår som sportens ubestridte superstjerne, så retfærdiggør hendes tilgang til sporten, at det er hende der løber med ”titlen”.
For et par generationer siden stod en ung schweizer på de store Center Courts og vandt en stribe titler. Martina Hingis var en mester ud i såvel teknik som taktik på en tennisbane. En tilgang der skabte stor succes. Fordi det var nyt og inspirerende. Men måske også fordi tiden var moden. Sporten stod midt i et generationsskifte. Spillere som Steffi Graf, Monica Seles, Jeniffer Capriati nærmere sig pensionsalderen, mens søstrene Williams, Justine Henin og andre stjerner fra næste generation ikke endnu havde forløst det fulde potentiale til at tage over i verdenstoppen.
At reducere Martina Hingis til en overgangsfigur mellem to generationer af superstjerner er forkert. Dertil var schweizeren alt for god og formåede på sin egen måde at skabe en periode, hvor powertennis for en tid blev trængt i baggrunden. Den fornemmelse kan man godt sidde med nu, hvor Serena Williams er fortid og ingen af de store powerspillere i moderne dametennis har formået at udfordre Iga Swiatek over tid. Hvor længe polakkens tid på toppen af tennistronen bliver er et spørgsmål om, hvor meget hun kan formå at udvikle på egne egenskaber og naturligvis, hvem der kommer nedefra og har udviklet netop de våben, der kan stække den stærke polak.
