Spændende semifinaler i morgen lørdag.
Denne weekend spilles slutspillet for hold på KBs anlæg på Peter Bangs Vej. Og sjældent har holdmesterskabet hos både damer og herrer været så åbne som i år. Godt nok er Gentoftes damer favoritter, men flere af de andre hold har mulighed for at stille med mandskaber som absolut kan udfordre Gentofte.
Og hos herrerne bærer KB favoritværdigheden, men også her har de øvrige hold mulighed for at mønstre en holdopstilling som matcher KBs, og måske endda overgår den.
Sådan spilles semifinalerne i morgenlørdag kl. 11.00
Damerne:
Gentofte – KB
Gentofte forventes bl.a. at stille med Emilie Francati og Clara Tauson, og er således klar favorit mod de forsvarende mestre fra KB.
Birkerød – HRT
Mon ikke Karen Barbat møder op for Birkerød og får lov at krydse klinger med Cornelia Lister fra HRT. Vi forventer en meget lige kamp de to hold imellem
Herrerne:
KB – Gentofte
Daniel Berta og Martin Pedersen er KBs første singler; Gentofte har meget sandsynligt Philip Ørnø på førstesingle, og det unge talent August Holmgren er også på holdet. KB er dog favorit til at vinde opgøret.
Århus 1900 – HRT
Kommer Århus med Søren Hess-Olesen? I så fald ser de meget stærke ud, men HRT har uden tvivl flere stærke udenlandske spillere på holdet, så det er et helt åbent opgør.
Semifinaler i morgen og finaler og bronzekampe spilles søndag kl 11.