Spændende opgør venter i morgen

Pulje 1:
De forsvarende mestre fra KB spiller i Hellerup mod HIK. KB er favorit til sejren, men en del af HIKs hold er tidligere KB-spillere, og der vil uden tvivl blive kæmpet hårdt. Vinder KB så har holdet den fordel at de vælger resultat som de trækker med i mellemspillet.

I den anden kamp mødes Gentofte og Hvidovre, med førstnævnte på hjemmebane. Det ligner et åbent opgør, hvor det kan være meget afgørende om holdene har deres svenske spillere med.

Begge kampe spilles lørdag kl. 12

Pulje 2:
Birkerød spiller hjemme mod Hillerød og hjemmeholdet er favorit; Birkerød kan nå mellemspillet med en klar sejr og med et klart nederlag til ATK.

Puljens suveræne førerhold, HRT, spiller topopgør mod ATK. HRT er sikker på mellemspil, men spiller for at få et godt resultat med fra puljen. ATK har gjort det flot i denne pulje, især når man tager i betragtning at holdet mistede sin førstemand inden sæsonstarten.

Begge kampe starter kl 12.00

Pulje 3:
I Århus tager Århus 1900 imod Lyngby; begge hold ligger til mellemspil, men Århus 1900 skal nok vinde klart for at være sikker på en plads i det videre spil i mesterskabet.

I Odense mødes hjemmeholdet Fruens Bøge og Virum/Sorgenfri. Fruens Bøge kan ikke nå mellemspillet, men Virum/Sorgenfri kan med det rigtige udfald i Århus komme med, såfremt holdet vinder klart.

Begge kampe begynder kl. 12 lørdag

Forrige artikelTE U14 Århus: Brostrøm & Møller tager doubletitlen.
Næste artikelTE U14 Århus: Gode takter af Nikoline Gullacksen i finalen
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.